Kategoriarkiv: Fakarava

Mad, mad og maaaad

14. juli 2014

Efter 14 dage med sejlads og paradis på Fakarava Syd var det i den grad blevet tid til genforsyning af alle ressourcer. Vi var helt i bund med drikkevand, og der var blevet lavet et meget stort indhug i beholdningen af dåsemad. Vi ville have KØD

Kursen blev sat mod Fakarava Nord, hvor der lå en by/landsby, hvor vi kunne genforsyne. Undervejs fejrede vi Ken, som havde fødselsdag. Når man har været på havet i 8 år og kaptajn på sit eget skib, så finder man sine egne yndlingsting, som man nyder mere end andet. Blandt disse ting kan vi specielt opremse: Coca Cola – Bacon – Jordbærslik – Faxe Kondi. Det skal man da ha, når man har fødselsdag. Især Faxe Kondi var en udfordring, men igen havde vores allesammens Cirke-lotte været forudseende og medbragt en sådan fra Dk.

Vi tror, at ovenstående billede illustrerer ganske brillant, hvor meget vi alle værdsatte et godt stykke kød

Ahhhhhh

Lige så stor som glæden var over at kunne spise kød, grønsager mv. Lige så stor var skuffelsen over effektiviteten af internettet. Hvis man var heldig, kunne man komme på internetbanken eller Skype hen over en 1 1/2 times tid Det skal dog her nævnes, at det på dette tidspunkt i rejsen ikke fyldte specielt meget. Vi havde mere eller mindre været på båden i 1 1/2 måned, og det var faktisk overraskende, hvor godt man klarede sig uden internet Savnet af venner og familie fik os dog til at bruge den nødvendige tid på fliserne.

Livet på Fakarava Nord.

Robinsonade

Fakarava syd var så mundsalvende smukt og eksotisk – som taget ud af en film – at vi var nødt til igen og igen at tage ud og udforske området. Hvor tit er det lige, at man befinder sig i paradis helt for sig selv. Morten og jeg tog derfor en svømmetur ind på en af de små øde øer kun iført badetøj, snorkel og finner. Vi kunne svømme noget af vejen ind fra Orbit. Det sidste stykke kunne vi gå.

Vores helt eget øde paradis. Øen var ikke større, end at man kunne bevæge sig rundt på den på ganske få minutter. Vi var kun omgivet af fint koralsand, tandpastafarvet vand, varme briser og vores egen begejstring over dette smukke sted.

Det kunne have været en scene fra den gode, gamle 80’er film “Den Blå Lagune”.

Området var præget af en masse små “motus” (små øer), som alle lå i svømmeafstand fra hinanden. Dagens store beslutning var, om vi skulle blive, hvor vi var, eller om vi skulle svømme videre til nogle af de andre øer.

Morten fik en ny legekammerat, mens vi var der. Der var masser af små eremitkrebs, der gemte sig i vandkanten.

En ø helt for os selv. Luksus. Der var både tid til at nyde omgivelserne og aleneheden lidt. På en relativt lille båd med 8 mennesker ombord og ikke så meget privatliv, var det en lise for sjælen indimellem at kunne tage lidt på land og nyde tosomheden for en stund.

Vandet var både klart, varmt (30 grader) og meget indbydende.

Vi udforskede også de andre øer. En af dagene var Anne Sofie og jeg på land for at udforske paradiset.

Med den scene kan man ikke være andet end glad

Morten og jeg nappede en nat i telt under palmerne og med udsigt til havet og Orbit. Her er vores udsigt, da vi slog øjnene op om morgenen.

Party in the Pacific

12. juli 2014Party in the pacificrazzmo

Skæbnen ville, at vi endnu en gang bumpede ind i besætningen fra det gode skib, Havana. Efter vores party-succes på Nuku Hiva blev vi hurtigt enige om at gentage successen på en øde del af Fakarava.

Havana-besætningen havde fundet det perfekte spot, og her er det kaptajn, Emil, der tager i mod os.

Lige som sidst gik der ganske kort tid, før alle var i dyb samtale med hinanden.

Smukke piger. Smuk solnedgang

Festen indledes med snobrødshygge

Der gik hurtigt konkurrence i tingene. Her er beviset på, at Orbit er klart bedre end Havana til at lave snobrød

Så var der krebseløbs-konkurrence. Anne Sofie havde tilsyneladende fundet en rigtig hurtigløber og kunne efter kort tid kalde sige Krebse-dronning.

Vores kaptajn præsenterede et nyt fænomen: Krabber der bunder øl. (pas på fingrene)

Forrygende aften som efter strandfesten fortsatte på skibet, Havana. Det var virkelig sjovt og spændende at besøge deres båd. Tak til Havana-besætningen for en forrygende aften.

Aftenen endte fuldstændig gak-gak. Vores allesammens alkohol-pusher, Andreas, sponsorerede både øl, cola og rom i rigelige mængder. Pludselig havde vi vist fået drukket Havana-besætningen trætte, og derfor flyttede vi festen til Andreas skib, Calypso. Her løb det helt løbsk og festen varede til kl. 6 om morgenen.

Hverdag, fødselsdag og OL

Nøj der er langt til hverdagen i Dk, når man sidder på dækket og slikker sol på den modsatte side af jorden

Når “drenge” har for meget tid, så finder de oftest på et eller andet sindsygt. I dette tilfælde skulle Aksel, Magnus og jeg lige se, om vi kunne lokke nogle hajer over vandet. Det kunne vi

Blacktipped sharks er åbentbart som rottweilere. De slipper under ingen omstændigheder deres bytte. Lad mig med det samme nævne, at ingen hajer led overlast, og at de efter ganske kort tid blev sat tilbage vandet (med fyldte maver ).

Beviset på, at hajtænder er skarpe. Vores madding blev på ultra kort tid flået ud af vores hjemmelavede net. Vi kan hermed konstatere, at det er en dårlig ide, at stikke armen ind i gabet på en haj

Der var ikke blot mulighed for at tage diverse dykkercertifikater. Vores gode kaptajn gav også kajak-lektioner. Her er det Cirke-lotte i gang med at demonstrere “Grønlænder-vending”.

Orbit var, fandt vi ud af, delvist sponsoreret af Pacific We Care. Dette betød opsætning af båd-bøjer på populære ankerpladser i Fransk Polynesien, således skibene ikke beskadigede de lokale rev så meget ved anker-kastning. Her demonstrerede vores allesammens Cirke-lotte i den grad sine spejder/skibs-evner ved at lave nogle reb-fletninger, som ville have gjort selv den mest erfarne reb-tækker misundelig.

Den 20. juni fejrede vi vores marinebiolog, den gode Magnus, 25 års fødselsdag. Jeg tror, at de fleste ville blive imponeret over, hvor meget fødselsdag man kan få for pengene på en afsides atol, når man er fødselar på Orbit. Bare det var mig, der havde fødselsdag Vi snakker kæmpe brunch, fødselsdagskage, frihed til at bestemme “næsten” alt selv og ikke mindst en arrangeret OL-seance og beach-hygge.

Ok. Der er VM i fodbold, der er OL i idræt, der er Tour De France, men intet slår Cirke-lottes bounty-OL. Der kæmpes om muslingeskalle-medaljer og slik. Det slår til hver en tid en medalje af guld. Der blev kæmpet i enkeltmandsdicipliner og gruppedicipliner.

Enkeltmandsdicipliner: Knobbinding – Glasfyldning med ske – Krebseløb – Huskekonkurrence – Kast med kokosnød.

Gruppekonkurrence: Parløb – Kokosnød hugning (aflyst grundet fare for afhugning af lemmer ) – Duft/smagning af diverse mærkelige ting.

Hmmm Tjaaa. Det var vel de bedste der vandt Aksel og jeg var stolte af vores flotte 3. plads

A wedding day to remember

11. juni 2014 var vores 3 års bryllupsdag. Den bliver svær at glemme Først og fremmest havde vi de sødeste mennesker omkring os, som gjorde deres yderste for at give os en helt fantastisk dag. Ydermere havde vi vel noget af det mest spektakulære natur under og omkring vores fødder. Romantikken var sikret

Telttur på øde bounty-strand. Lyder det som en måde at fejre en bryllupsdag på? For os var det den helt rigtige løsning

Første glas rødvin i 1 1/2 måned – Bålet stablet og klar til antænding – Smuk solnedgang – Min elskede kone ved min side.

Der er nu noget helt specielt over at riste marshmellows under en fuldstændig stjerneklar himmel. En helt uforglemmelig dag lagt ind i den mentale dag-bog.

Dødens Gab – På den fede måde

Efter en forholdsvis kort og ukompliceret sejlads ankom vi til den næststørste Atol i Tuamotuerne kaldet Fakarava. Her var lige så smukt og bounty-agtigt som på Makemo. Dykningen var dog et helt nyt og vildere kapitel, end vi indtil videre havde oplevet.

Vi er simpelthen nødt til at dedikere et helt indlæg til dykningen på Fakarava Syd. Vel nok et af de absolut fedeste steder at dykke i hele verden. 30-40 m sigt, utallige fisk og så selvfølgelig den allestedsværende haj, som man her kunne studere i hundredevis på den afstand, som man selv ønskede. Her var vi nået til et punkt, hvor det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt vi turde komme i nærheden af en haj, men udelukkende et spørgsmål om, hvem der kunne komme nærmest på flest mulige hajer på en gang

Dykker-heaven

Skærmbillede 2014-07-12 kl. 20.23.18

Overvældende

Vi kan røre dem……. Det gjorde vi ikke

Skærmbillede 2014-06-15 kl. 20.51.59 Skærmbillede 2014-06-15 kl. 02.40.28 Skærmbillede 2014-06-14 kl. 00.42.58 Tjaaaa. Med et lille skær i hjertet kan man frygte, at vi aldrig kommer til at opleve noget lignende igen. Det kan være lidt svært at beskrive, hvad der gik gennem ens hjerne, når man kom op fra sådanne dyk.

Team Orbit, Anne Sofie, Ken, Aksel, Charlotte, Ida og Morten på 5 m sikkerhedsstop i temmelig kraftig strøm. Tak til Jannie og Magnus som bliver kastet rundt i de store bølger i overfladen og er klar til at samle os op i gummibåden.

Jannie på udforskning i det fantastiske undervandslandskab.

Where Magic Happens

Jordomrejse 2014