Så måtte vi ud i naturen og væk fra de larmende, forurenede storbyer. Vi fløj videre til Hunan provinsen nærmere bestemt Zangiajijie, et mindre bjergområde i Sydøst-Kina.

For nogle måneder siden var der en eller anden, der lagde en artikel ud på Facebook med titlen “32 places you dont believe exist”. En del af disse 32 steder var i Kina, og hvad der virkelig fangede min interesse, var det helt specielle landskab i Zangiajijie. Det skal vi da opleve tænkte jeg, og det tog ikke mange sekunder at overbevise de andre. Alle der har set den visuelt super flotte film “Avatar” vil nikke genkendende til, at filmens landskab var fantastisk. Især den del af filmen, som omhandlede de “svævende bjerge” har taget mange med storm. Vi var taget til det sted, som havde givet ideen til de “svævende bjerge” i filmen. Kort sagt: Vi var i Avatar-land

Et eventyr ud over det sædvanlige starter. Vi var normalt store fans af at klare os selv og opleve på egen hånd, men efter erkendelse af områdets størrelse og manglende evne til at kommunikere havde vi besluttet os for at hyre en guide. Det vidste sig at være et fantastisk tiltag, som vi fik udnyttet til det fulde.

Vi havde allerede, før vi mødte vores guide, gjort ham klart via mail, at vi kom for at se naturen og på ingen måde ønskede souvenirs og “Tivoli-land”. Vi ville i det omfang, det kunne lade sig gøre gerne komme væk fra mængden og have tid og ro til at “suge” landskabet til os. Først var vi bange for, at vores guide ikke helt havde forstået budskabet, men lynhurtigt fik han guidet os ud på en mere øde rute.

Og ja de er derude Håber I forstår vores brændende ønske om at komme væk fra mængden. Dette var en eller anden klovn, som var blevet portrætteret i de smukke omgivelser. Enhver svigermors drøm Det havde vi ret meget sjov ud af.

Så var vi her. Vores guide, Jeffrey Tang Ming, straks omdøbt “Jørgen” viste sig at være helt suveræn. Han talte godt engelsk. Han var sød, rolig, og så var han åbentbart meget fascineret af vores måde at ville opleve naturen på. Det endte faktisk med, at han tog en del billeder af os, som han gerne ville benytte som reklame for sit firma.

Han havde opdelt dagen i to etaper. Første etape bestod af en 8 km vandretur nede mellem bjergene. Anden etape (se indlæg “One step from heaven”) skulle vi op på toppen, hvor en længere vandretur ventede os, hvis vi var friske på det.

Hvad kan man sige. Vi brugte temmeligt megen tid på at sige “Nææææh”, “ååhhhhh” og lignende fraser. Her var simpelthen bare så sindsygt smukt.

For et par naturelskere som Jesper og jeg var dette paradis. Selv om vi havde haft mange fede fede oplevelser i Beijing og Xian, så kunne det altså ikke måle sig med dette. Ingen af os havde nogensinde set så spektakulært et landskab.

Dyrelivet var også rigt og mangfoldigt. Vores guide, Jørgen, var vist meget forundret over, at vi gav os tid til at studere insekter mv.

Efter en smuk smuk vandretur blev 1. étape afsluttet med en lille madpakke-frokost, og så skulle vi ellers op op op.