Efter at have indtaget de to metropoler Tokyo og Kyoto var vi klar til at få lidt muld under skosålerne igen og indånde noget frisk bjergluft. Vi brugte lidt tid på at finde ud af, hvor i alverden vi skulle begive os hen i dette nye og, for os, helt ukendte land. The Rough Guide venligst udlånt af lillebror hjemme i Dannevang blev endelig taget i brug. Valget faldt efter nøje granskning på øen, Shikoku. Jep, Japan består som bekendt af knap 7000 øer – hvordan skal  man dog vælge mellem så mange?! Shikoku skulle efter sigende være bjerge, kløfter, dale, skov og frisk luft – så det blev next destination!

Først måtte vi lige over verdens længste hængebro, Akashi-Kaikyo. 3911 meter og  et frit spænd på 1991 meter. Go home Storebæltsbroen

Vi sigtede efter Iya Valley på øen, Shikoku, som skulle være noget af det mest uberørte natur på øen. Vi blev ikke skuffede, da vi blev mødt af dramatiske slugter, grønne bjergsider og et næsten mennesketomt område.

Vi endte på en campingplads midt i dalen. Da vi havde kørt det meste af dagen og først ankom ud på aftenen, var vi lidt spændte på at se, hvad der ventede os. Det blev en japansk campingfætter, der var ved at lukke ned og havde trukket energistikket for dagen. Det lykkedes os dog at hustle os igennem. Ved hjælp af tegnsprog fik vi udvist interesse i at købe en nat i eget telt. Det godtog han, og vi betalte 2000 yen aka 100 kr. for natten.

Teltet blev rejst.

Og aftensmaden indtaget.

Dagen efter bød på solskin, køligt morgenbrusebad og så var vi klar til at se på Iya Valley.

Smuk natur kan man aldrig få nok af.

Skiltene fatter vi ikke en bjælde af, men vi prøver at opføre os nogenlunde anstændigt og håber på det bedste

Vi forstår så heller ikke helt konceptet af at sætte en dukke som parkeringsvagt ved en betalingsparkering – der er mange ting, man ikke skal sætte så mange spørgsmålstegn ved, men bare prøve at begå sig relativt ukritisk på bedst mulig måde

På vores vej rundt i dalen faldt vi over denne lille perle på en af bjergsiderne – en “Ryokan” – et traditionelt japansk overnatningssted, som vi fik aftalt en god overnatningspris med. Så fik vi skiftet teltet ud med en nat i helt andre omgivelser.

At bo på en Ryokan er en helt speciel oplevelse – der var så mange regelsæt, normer og vaner, vi slet ikke kendte til. Man bliver forkælet og opvartet på en måde, vi ikke har oplevet før. Vi blev mødt med en gæstfrihed og service, som størstedelen af alle hoteller skal lede længe efter. Bl.a. blev man ved indtjekning mødt af teskænkende værtinde, der sørgede for, at teen blev tilberedt på den rigtige måde. Hun serverede små, delikate japanske sweets og afleverede en “kata” til dig, som er en traditionel japansk kimono. Den kata er du forventet at bære under dit ophold på dit udvalgte ryokan.

Morten nyder udsigten fra vores værelse. Værelset består ikke af meget andet end et bambus gulv – et såkaldt “tatami” og et lille bord med 2 måtter, hvor man nyder sin te. Og ja, så var der jo liiige udsigten. Den behøver vist ikke mere beskrivelse.

Teen nydes. Fantastisk at se Morten i “kata”

Personalet på vores ryokan mente åbenbart, at jeg var en størrelse Large  så jeg svømmede lidt rundt i min japanerdragt.

Og så var der middagen om aftenen. De fleste ryokan opererer med, at maden indgår som en pakke i opholdet. Vi anede ikke, hvad der ventede os (og vidste heller ikke på dette tidspunkt, at man godt kunne bevæge sig ned i restauranten i sin kimono og tøfler). Ind væltede der den ene ret efter den anden. Og vi kunne bare lade os indføre i dette fantastiske gastronomiske univers. Ovenover er blot et udpluk af de mange retter.

God nat og sov godt efter en skøn dag i forkælelsens land

Og en morgen i slaraffenland. Og nu har vi lært det med kimonoen.

Vores ryokan havde et fantastisk udendørs spa eller “onsen”  – et japansk bad med vand fra omgivende termisk aktivitet. Vi skulle bare lige en lille tur ned med en kabelbane.

Og ankomsten bød på dette. Et skønt bad i de smukkeste omgivelser – vi havde det hele for os selv midt i skøn natur – en helt i orden start på dagen

Vi skylder vores kabelbanefører et moment her på hjemmesiden.