Efter 5 lange vandredage med masser af kilometer i fødderne nåede vi til en lille landsby i 3550 m højde. Her var synet, der mødte os, da vi endelig fik kæmpet os op ad den stejle bjergsti til byen.
Manaslu (Mountain of the spirit) i al sin magt i solnedgangen. Selv når man står helt oppe i 3550 m, så er et bjerg på 8156m meget meget majestætisk.
Manaslu blev ikke mindre majestætisk i morgendagslyset. Bygningen nederst til højre var områdets helt store tibetanske tempel og buddhistskole for børn. Efterhånden som vi kom højere op i landskabet og tættere på Tibet, så skiftede lokalbefolkningen udseende fra det typiske “indiske-udseende” til det typiske “kinesiske-udseende”.
Udsigten fra vores skur. Desværre havde vi ikke en af de flotte hytter på billedet, men vi var på dette tidspunkt så vant til at sove i helt primitive, beskidte skure, at vi bare var glade, hvis lagenet ikke var alt for beskidt 
Vores skur i al sin pragt
Vores guide fik tryllet os helt eksklusivt ind i det hellige religiøse centrum. Vi fik oven i købet lov til at gå rundt alene inde i templet og tage billeder. Det var super spændende og anderledes.
Vi havde nogle virkeligt sjove møder med de buddhistiske børn, som gik på skolen. De var meget interesserede i at sludre, og de stillede gerne op til lidt fotosessioner Selv helt her ude i naturen havde teknologien ramt ungdommen, og de ville rigtig gerne have taget billeder med deres mobiltelefon sammen med os. For dem var vi sikkert også lige så fremmede og eksotiske, som de var for os.
Vores yndlingsdrik, ginger-lemon te, blev nydt i skuret. Der skal noget til at holde en varm i 3550 m højde, hvor nattemperaturerne nemt gik til -5 grader.
Intet problem at holde sig varm, når solen skinner
Da vi over de næste dage skulle op i 4-5 km højde, havde vi en højdetilvænningsdag i 3550 m. Dvs. ingen målrettet vandring til et nyt overnatningssted. Vi valgte at bruge “hvile-dagen” til at vandre væk fra stierne og ud i den rå natur. Vejret var fantastisk, efterårsfarverne ligeså, og vi havde hele skidtet helt for os selv
Da skyerne ofte samler sig om bjergtoppene i løbet af formiddagen, så stod vi tidligt op og klatrede op til denne helt fantastiske bjergsø. Som det kan ses af billederne, så var det hele umagen værd
Vi var så vilde med denne sø, udsigten og de smukke omgivelser, at vi blev der hele dagen. Bare dase på tæppet og nyde hinanden. Fantastisk.
Fra søen havde vi udsigt til 3 kæmpe gletchere. Vi var endda så heldige at se en af dem kælve.
To our Polish friends: Thank you for some fantastic company and once again thank you for saving Jannie’s boot with duck-tape We hope the rest of your journey was as fantastic as the one we shared with you.
Vi havde svært ved at forlade netop dette område, men der stadig masser af nye udfordringer på programmet, og vi vil altid huske de skønne dage, vi havde ved denne lille landsby.
Denne lokale kvinde blev så sur på vores guide over, at han tog et billede af hende, at hun stak hænderne ned i hans bukselommer for at tage penge fra ham. Det havde vi lidt sjov ud af, da vores guide jo var nepaleser lige som hende selv
Der var så mange skønne unger over det hele. Man skulle lige vænne sig til, at omsorgen for disse børn ikke havde den samme standard, som vi er vant til. De var nu altid glade, og sådan er livet på landet bare i Nepal.
