Efter vores luksus roykan-ophold anede vi faktisk ikke rigtig, hvor vi skulle hen. Vi havde set, at der skulle ligge en campingplads et sted ude i bjergene ca. 50 km fra den roykan, vi netop havde boet på. Vi kunne ikke rigtig finde noget på skrift om denne plads, så vi tog bare chancen og kørte ud i det blå med håbet om at finde noget nogenlunde brugbart. Ellers måtte vi jo bare sove i bilen.
Vores vej bragte os forbi flere spøjse fænomener, men den særeste var dog nok en hel landsby, der var fyldt med tøjdukker i alle mulige udformninger og stillinger.
Ved et tilfælde fandt vi vores campingplads, da vi standsede på vejen for at se en traditionel bygget hængebro.
Det viste sig, at campingpladsen lå på modsatte side af broen. Der var to måder at komme til pladsen på. Over den gyngende bro eller via en selvtrukket svævebane. Inden man kom så langt skulle man dog lige kæmpe sig ned i slugten via en masse trapper og stejle stier.
Som det kan ses, så er camping vist ikke den helt store dille hos japanere. Slet ikke hvis man ikke kan køre helt ned til sin telt/campervan-plads. Pladsen var egentlig ikke en campingplads, men blot en naturplads, hvor man for meget få penge kunne bo. Der var ingen, der bestyrede pladsen, og der var intet personale på pladsen. Vi havde det hele for os selv. Vores egen private svævebane, hængebro, vandfald og rindende flod. Det var simpelthen totalt unikt og specielt at ligge helt alene ude i bjergene i en skov, hvor både aber, bjørne, kæmpe sommerfugle og alverdens kryb og kravl holdt til. Det skal dog nævnes at i dagstimerne var især svævebanen overrendt af japanere, som havde den største fest over at sidde i svævebanen. Vi havde stor morskab over at observere japanerne vælte rundt i svævebanen.
Den ene aften stødte vi på denne fine fyr ikke langt fra vores telt.
Det er nok den største frø/skruptudse, vi nogensinde har set. Og ja, det er altså min størrelse 45 klipklap, der ligger lige ved siden af. Bare så I lige kan få fornemmelsen af størrelsen. Heldigvis var det nok det største dyr, som vi fik besøg af på tæt hold. Den ene morgen blev vi dog vækket af en flok aber, som vi så hoppe rundt i træerne ca. 50 m væk. De var temmelig sky og ville ikke lege. Bjørne slap vi helt for, og det gør faktisk ikke noget, når man er et så øde sted, som vi var her 
Vi havde besluttet os for at bestige Shikoku-øens næsthøjeste bjerg på 1955 m. Det skulle vise sig at være en enddog meget populær turistattraktion, da man kunne tage en skilift næsten hele vejen op til toppen. Stor var vores skuffelse, da vi kom frem og faktisk ikke kunne parkere inden for 1 km radius af bjerget. Så proppet var der med turister.
Nå men det skulle ikke slå os ud. Vi kørte et godt stykke ned af bjerget og besluttede at prøve og finde en lille bjergsti, og så kæmpe os op ad bjergsiden. Vi var ret sikre på, at det var en løsning, som de færreste japanere kunne finde på.
Vi fandt en lille sti, men den var lukket grundet sammenstyrtning. Det lod vi os ikke standse af. Nu havde vi jo fået vandrestøvlerne på Vi tog den hårde vej op ad den rå bjergside. Puha der kom sgu sved på panden.
Undervejs var Jannie ca. 1 cm fra at træde på denne 1 m lange slange. Vi viste ikke, at det bare var en snog, før vi senere talte med en af de lokale, som mirakuløst kunne en smule engelsk.
På toppen fandt vi ud af, at grunden til den store turisme til lige netop dette bjerg skyldtes, at bjerget blev betragtet som helligt, og at munke og troende kom til toppen for at bede.
Udsigten på toppen var desværre en anelse begrænset grundet skyer, men det var et fantastisk smukt område.
Desværre var vi efter et par dage nødt til at forlade vores egen lille camping-rede for at fortsætte vores Japan-tour. Turen gik videre til byen, Kochi, på den sydlige del af øen. Vi havde kun 1 dag i denne by. Der var egentlig mest tale om afslapning på hotelværelset og planlægning af den videre rejse, så vi vil ikke berøre denne del yderligere.
Man må ty til alternative metoder, når ens telt ikke er helt tørt. Nøj hvor japanerne gloede, når de kørte forbi vores lille tørrings-projekt
så jeg svømmede lidt rundt i min japanerdragt.
