Den 30. Juni 2014 kl. 16.15 ankom vi med Orbit til Tahiti efter at have tilbagelagt i alt 1313 sømil svarende til 2429 kilometer på vores 2 måneder lange Stillehavstogt.
Da vi så Tahiti tårne sig op forude, gik der en masse følelser gennem kroppen på mig. Jeg følte både en nærmest tilfredsstillende glæde over at have gennemført dette eventyr; som at have veloverstået og bestået en prøve. Jeg kunne dog heller ikke sige mig fri for at føle en vis form for vemod over, at det nu var slut. Et storslået eventyr, som Morten og jeg havde glædet os til igennem lidt over 2 år; et eventyr, som vi havde aftalt, bestilt og betalt samt forberedt os til igennem en lang periode. Og nu var det pludselig slut. Var det dét? Ikke fordi jeg sad med en tom fornemmelse i kroppen, mere en fornemmelse af at tiden var gået så stærkt, og fik jeg nu suget det hele NOK til mig? Samtidig fornemmede jeg en tryg følelse af genkendelighed – at se Tahiti forude var lidt som at ”komme hjem igen”. Tahiti var på en eller anden måde et velkendt hjem, efter at de sidste 2 måneder konstant havde budt på nye og ukendte destinationer. Man bliver på en eller anden måde ret god til hurtigt at knytte sig til et sted herude på jordomrejsen, for hjemmet er dér, hvor pløkkerne bliver sat i jorden – hvad enten der er tale om en kahyt på en båd, en lejebil, et hotel eller et telt på en bjergside. Tahiti var afslutningen af cirklen.
Orbit; du har givet os en magisk oplevelse på Stillehavet. Et uvurderligt og mindeværdigt eventyr vi aldrig vil glemme. Tak for det. Tak for at du førte os sikkert over bølgen blå, at dine sejl holdt, at din motor aldrig gav op. For tiden til fordybelse, til leg, til store og små tanker. For mødet med nye og spændende mennesker. For alle stunderne under havets overflade sammen med det spektakulære dyre- og planteliv. For alle timerne, hvor vi har sat din genua, dit storsejl og læst dit kompas. For de mange stjernehimler og stjerneskud, solopgange og solnedgange. For de endeløse vidder og de brusende bølger. For at du førte os sikkert til afkroge af verden, vi aldrig troede, at vi skulle besøge. Du efterlader os med så mange smukke oplevelser, vi aldrig vil glemme.
Tahiti blev øen, hvor vi sluttede vores Stillehavseventyr af. Der blev efter en heldagsrengøring af Orbit, proviantering af benzin og olie og påfyldning af diesel sagt farvel til den gode båd. Om aftenen spiste vi afskedsmiddag i Papeete på en af de mange “rolotter” (en rullende restaurant). Det var tid til at sige farvel og ikke mindst på gensyn til vores nye bekendtskaber og med-gaster gennem 2 måneder. Det var både vemodigt, underligt og lidt trist. Men vi glæder os over at have mødt jer – så også en stor tak til dig Charlotte, Ida, Magnus, Aksel og ikke mindst Anne Sofie og Ken for at have været medvirkende til give os et smukt og magisk Stillehavseventyr, der vil bruse i vores blod længe efter, og som vi aldrig vil glemme.
