Idéen om at kunne stille uret tilbage og genopleve den samme dag en gang til blev en realitet på en søndag i april. Vi tog afsked med New Zealand og spenderede vores sidste dag i Auckland søndag den 6. April og satte os så i flyet mandag den 7. april om morgenen. 5 timer senere og et par tusind kilometer af Stillehav under os skulle vi så opleve at ankomme til Tahiti søndag den 6. april. Juhuu, to søndage i træk – et scenarie man drømmer om derhjemme i hverdagen sådan cirka hver søndag, vil jeg tro.  Nu er vi her så – i paradis. Første indtryk var ”hoooold så kæææft her er varmt og fugtigt”, andet indtryk var ”det ser virkelig ud som på film”. Tahiti må være noget nær det mest eksotiske, filmiske paradis man kan komme i nærheden af. Her er grønt, frodigt, bjerget som i Jurassic Park filmene, pakket med blomster, kokospalmer, eksotiske frugttræer i alle afskygninger – her er der frugt, man ikke anede fandtes på denne jord, her er sommerfugle, dufte, smukke kvinder med sort, tykt, flettet hår pyntet med blomster, her er gadesalg af bananer, kokosnødder, rødder, løg og auberginer og de føromtalte udefinerbare frugter, her er børn, der leger i vejkanten, her er hav, rev og koraler, myg udstyret med Dengue-feber virus (knap så indbydende men meget eksotisk) og små øgler på toiletbrættet. Her er sådan cirka så meget anderledes end i Danmark, som man kan forestille sig.

Vores første domicil på Tahiti – en edensk have der er plantet til med 6 små træhytter og havet som baggrundskulisse. Uden for døren kan vi plukke stjernefrugt, papaya, grape og kokos til morgenmaden og lave kaffen sammen med myggene og det andet insektgøgl, der omgiver os

Vi har brugt de første dage på Tahiti til at cruise rundt, danne indtryk af øen, rekognoscere omkring mulighederne for udflugter med Jesper Nielsen, som kommer om 3 dage, slappe af og bade, kajakke, handle ind og måbe over nogle af priserne, som i grunden egentlig er helt forståelige taget i betragtning af, hvor vi egentlig befinder os på kloden, og hvor langt der er til alting, læse bøger i haven, under myggenettet på vores lille kammer, smage på de lokale råvarer og ellers bare slappe af.