Så var der “touch down” i Nepal. Et land som allerede hjemmefra havde været højt på ønskelisten. På trods af allerede at have rejst i en del fattige lande, så blev det straks åbentlyst, at Nepal var ekstraordinært fattigt. Den internationale lufthavn mindede mest af alt om en meget slidt gammel dansk folkeskole. Overalt var der kaos og menneskemylder. Igen blev man mindet om, hvor dejligt og utroligt nemt vi har det hjemme i lille DK (heldigvis).
Jannie havde trukket på sine tidligere rejsebranche-forbindelser (tak Peter), hvilket havde sat os i forbindelse med en lokal rejse-operatør ved navn Kamal. Via ham havde vi fået strikket en super spændende Nepal-tur sammen, som var tilrettelagt lige efter vores ønsker og interesser, og så var det endda til en overordenlig fornuftig pris Som med så mange andre ting, så er det virkelig godt at have forbindelserne i orden.
Nogen kunne foranlediges til at tro, at når Nepal er så fattigt, så kan det også være lidt farligt i forhold til kriminalitet at rende rundt i Kathmandus gader. Det var det på ingen måde. Nepaleserne er utroligt søde og venlige og er på ingen måde nærgående (og irriterende) over for turister, som man oplever i så mange andre lande. Det blev dog allerede på turen fra lufthavnen til hotellet klart, at det absolut mest farlige i Nepal var trafikken. Selv om det senere skulle vise sig, at vi på helt tæt hold skulle opleve den værste storm i Nepal i 50 år, slanger og andet kryb, så var det ingenting mod den sindsyge trafik i Nepal. Aldrig havde nogen af os oplevet et så kaotisk et trafikbillede. Der var biler, scootere, lastbiler og fodgængere overalt i et stort kaotisk samsurium. Alle dyttede, og der var en larm uden lige. Forureningen var næsten til at føle, så megen bilos var der i luften. Der findes vist ingen Færdselslov i Nepal. Måske allerhøjst nogle få generelle retningslinjer.
Der var vist heller ingen regler om ledningsførelse. Intet under, at strømmen konstant røg sig en tur
Vi brugte et par dage i Kathmandu til at gøre os klar til Nepal-turens hovedattraktion. Vi havde besluttet os for at tage en 15 dages trekkingtur omkring verdens 8. højeste bjerg, Manaslu (8156 m). Dette trek var langt mindre kendt end f. eks. trekkene omkring Annapurna og Everest. Vi havde valgt lige netop dette trek, da der primært på grund af sværhedsgraden, ikke var særligt mange turister på trekket. Trekkets længde var ca. 230 km med mellem 4 og 10 timers vandring hver eneste dag.
Oktober og november er turistmånederne i Nepal. Her kommer tusinder og tusinder af turister til Nepal for at prøve kræfter med de gigantiske bjerge. Det betyder også, at der i disse måneder er en kæmpe industri for salg af trekking-udstyr. Overalt ligger der små trekkingbutikker, som alle sælger enorme mængder af North Face kopivarer. Kvaliteten var super super god, og varerne kostede ingenting i forhold til dansk standard. Vi købte to små rygsække, drikkedunke, regnbukser, handsker og en vandrestav til Jannie for den samlede sum af 340 kr. Lige til at overleve
Der blev også tid til at nyde godt af Kathmandus lækre mad, kaffebarer, små templer osv. Vinen var ikke noget at råbe hurra for, men alt andet på menuen var bare super lækkert.