Halvvejs gennem trekket var vi nået op i ca. 3800 m højde, og efteråret viste sig fra sin smukkeste side.

Der blev holdt mange “nydelses-pauser”. Vi lærte hurtigt at sende vores guide i forvejen, så han ikke hele tiden skulle standse op, når vi ville nyde naturen. Vi tror, at han var meget tilfreds med denne ordning

Ud over flere forskellige abe-arter så vi også de meget sky murmeldyr. Det krævede en del tålmodighed og stilhed at få de små gnavere ud af deres huller.

Hver eneste gang der var mulighed for det, stak vi af fra guide og trekkingsti for at bestige en bjergside og nyde naturen i al sin skønhed.

Overnatning i snevejr i 4400 m højde. Det var helt forfriskende og hyggeligt med en overnatning i telt frem for de sædvanlige tehuse.

Der var ikke meget at lave i snevejr i 4400 m højde andet end at sidde i spisehallen og hygge med varm te og terningspil. Der var super hyggelig stemning om end en anelse koldt. Alt varmt tøj blev taget i brug for at holde varmen.

Så kom dagen, hvor vi skulle “Over the top”. Et pas i 5200 m skulle passeres. Først skulle vi lige vandre/klatre 800 højdemeter op til passet for derefter at vandre/kravle 1700 højdemeter ned til det nye sted, hvor vi skulle overnatte. En laaaaang dag ventede forude. Vi startede kl. 0400 om morgenen for at være sikre på at nå dagens mål, inden det blev mørkt om aftenen.

Landskabet var nu totalt goldt og sneklædt. Heldigvis var der ikke faldet så meget sne dagen før, så stien var god og fremkommelig. Man fik virkelig testet, hvor mange røde blodlegemer, man havde i kroppen. Når man går i 5 km højde kan 100 m vandring føles som en marathon Kæmpe respekt for de mennesker, som bestiger de høje bjerge rundt omkring i verden.

Efter en drøj opstigning kom vi glade og ved rigtig godt mod op til passet i 5200 m højde. Som det ses af billederne, var vejrguderne med os, og udsigten var simpelthen “breathtaking”.

Udsigten fra passet bød blandt andet på bjergtoppe som Annapurna II og andre kæmpe bjerge over 7500 m.

Allerede kl. 14 var dagens mål i sigte, og vores hurtighed blev belønnet med en fantastisk udsigt over Manaslus vestlige bjergskråninger.

Efter alle vores anstregelser med at komme op over passet og ned igen belønnede vores guide os med turens absolut bedste tehus. Dette lille “Pippi-hus” lå simpelthen fantastisk, og det var totalt luksus i forhold til vores tidligere tehus-ophold.

Et udklip af nogle af alle de fantastiske mennesker, som vi mødte undervejs på vores trek.

Som nogen af jer nok ved, så blev Nepal ramt af den værste storm i over 50 år. Det gik desværre hårdt ud over en masse trekkere. Vi var selv lige i centrum af stormen, men heldigvis var vi nået ned i ca. 1300 m højde. For os udmøntede stormen sig i 36 timers hardcore regnvejr, som gav selv det bedste regntøj kamp til stregen.

Alt var vådt, men det skulle nu ikke smørre smilet af vores læber

Efter en lang og vååååååd vandredag blev vi indlogeret i et skrammelskur med så store revner i væggene, at vi var i tvivl om, hvorvidt vi kunne holde stormen og regnen ude af vores skur. Det havde nu nok ikke gjort den store forskel, da vi fandt ud af, at vores “vandtætte” vandretasker alligevel ikke var helt vandtætte, og at det meste af vores tøj og soveposer var mere eller mindre gennemblødte

 

Afslutningen på trekkingturen blev også et tårevædet farvel til Jannies gamle vandrestøvler og mine “hyggebukser”. Vi siger tak for mange gode år og hyggelige stunder