Tongariro Northern Circle Trek var basalt set en 3-4 dags vandretur på 43 km rundt om den stadigt aktive vulkan, Mount Ngauruhue, 2291 m. Bjerget blev dog langt mere kendt, da det blev benyttet som kulisse til Mount Doom i Lord of the Rings-filmene.

Klargøring af udstyr inden vores 4 dages vandretur.

Er der noget som at lade op med en cola, chokolade, en god bog og hele sengen for sig selv. Plads er der ikke meget af, men det har vi vænnet os til efter 2 måneder i øsen

Første lejrplads efter en smuuuuk dag.

Dag 1 afsluttes med en af de smukkeste solnedgange, vi nogensinde har set. Intet mindre end fantastisk. Bjerget; Mount Taranaki, der ses i det fjerne ligger næsten 150 km væk. Jeg er sikker på, at netop dette syn har været inspirationskilde for filminstruktøren, Peter Jackson, da han skulle lave en kulisse for The Lonely Mountain i filmatiseringen af Hobitten.

Dag 2 startede i total tåge/skydække. Efter at være kravlet op i 1600 m højde kom der dog opklaring og vores kækhed steg gevaldigt. Her er vi i gang med at overbevise hinanden om, at det vedbliver med at være konge vejr, og at det er en super god ide at kravle op ad siden på Mount Doom, så vi kan se, om der ligger en guldring nede i krateret

Som altid var vi gode til at lokke hinanden, når der var eventyr i farvandet. Det viste sig dog at blive en større fysisk udfoldelse, da en vulkanside åbentbart primært er lavet af støv, fint sand og små rullende sten. Det var 2 skridt op og 1 skridt ned. Puhaaa

Jannie i omkring 2 km højde. Røde lavasten som heldigvis var nemme at kravle op ad omend stigningen var temmelig stejl.

      _____________________↓

Belønningen for klatringen var stor. Et kæmpe krater åbenbarede sig for os. Den utydelige lille skygge på kanten af krateret under pilen er et menneske (nederste billede). Blot så I kan se, hvor stort krateret var.

Da jeg ikke lige umiddelbart kunne finde nogen guldring nede i krateret tænkte jeg: “Det går da virkelig ikke”. Fuld af selvtillid fik jeg fravristet Jannie hendes forlovelsesring. Og sååå…..

…. skulle jeg lige til at kaste ringen ned i krateret, da 2 væsentlige faktorer fik mig til at ombestemme mig. For det første fik jeg set på Jannie, hvis “grumme” ansigtsudtryg syntes at sige “hvis du kaster ringen, så ryger du ned i krateret lige efter”. Dernæst slog det mig, at jeg jo selv havde betalt for ringen, og at jeg højst sandsynligt ville skulle betale en ny og endnu dyrere ring. Alt i alt. Bad judgement

Udsigten fra Mount Doom, og samtidig et glimrende kort over resten af vores rute for dagen. Nedturen ad vulkansiden tog for øvrigt ikke meget mere end 20 minutter, da man nærmest kunne glide ned af den sandstøvede bjergside og bruge sine støvler som en form for ski. Virkelig spas

En flok unge mennesker, som vi mødte, lige før vi kravlede op på toppen af Mount Doom havde lært os, at man skulle lave et “hoppe-billede”, når man var kommet ned igen. Det skulle prøves. En eksercits, som faktisk ikke er så nem, når der ikke lige er andre i nærheden, og man skal lave billedet med selvudløser

Turen bød også på et møde med de virkeligt smukke men svovlgiftige “Emerald Lakes” samt en 3-4 km vandring gennem det vildeste “måne-landskab”.

Sådan startede dag 3. Behøver jeg sige mere

Dag 3 bød på varme, varme og varme. Det blev ikke mindre varmt af, at vi pludselig gik rundt i en form for ørkenagtigt landskab. Vi glemte dog nemt heden grundet skønheden i vores omgivelser.

Vi var tæt på at droppe dag 4 og gå resten af turen på dag 3, da orkanen, Lucy, tilsyneladende skulle passere ned over New Zealand på dag 4. Vi besluttede dog at gamble lidt og satse på at stå tidligt op dag 4 og så nå i mål, inden Lucy ramte NZ.  Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, og vi havde en fantastisk flot omend meget vindblæst dag