Efter nogle dage på Tahuata sejlede vi tilbage til Hiva Oa. Denne gang sejlede vi dog til den meget mere øde nordkyst, hvor vi endnu en gang fandt en helt menneskeforladt bugt.

I denne bugt blev vi modtaget af en flok manta-rokker, som var meget villige til at hilse på os. Jeg tror aldrig, at jeg så hurtigt har fået snorkeludstyr på og undervandskamera klargjort. Få minutter senere lå vi overfladen og nød de majestætiske væsner bevæge sig yndefuldt i vandet.

Afsted på dykning. Alt fra hammerhajer, sølvtippede hajer, muræner og pigrokker til millioner af fisk i alle farver og størrelser.

Ud over at skulle lære at gebærde sig på et skib, sejle gummibåd, dykke, og alt det andet, så blev især tøserne hygiejnisk udfordret. Hårvask i en spand med saltvand foran alle andre på båden blev til ren underholdning for alle

Solnedgangen nydes med sundown´er og forrygende selskab.