Okay, så blev scenen altså skiftet ud. Fra de storslåede, forrevne, vilde og frodige Marquesasøer til de flade og palmesvajende atoller. En helt ny verden skulle indtages og anden del af vores 2-måneder lange togt kunne begynde. Jeg glædede mig personligt til at kigge nærmere på Makemo, komme på land og studere livet på sådan et øde sted – og ikke mindst glædede vi os begge til at komme ud og dykke i det helt igennem fantastisk klare vand.
Men efter ankomst til Makemo havde vi en vigtig mission; nemlig at lave sushi af vores selvfangede fisk fra den lange sejlads fra Marquesas-øerne. Det blev til lidt af en overflod – NAMS 
En anden vigtig mission var at proviantere. På sådan en atol skal det helst times med den ugentlige ankomst af fly fra Tahiti – noget vi ikke lige ramte ved første tur til købmanden, hvorfor den stod på en del dåsemad (både i flydende og fast form). Da flyet var ankommet nogle dage efter, hamstrede vi alle de grøntsager og alt det kød, vi kunne komme i nærheden af.
Især Aksel og Magnus gjorde nu alligevel deres for at vi skulle få vores omegatilskud. Især papegøjefiskene på de nederste 2 billeder var gode i grillet tilstand.
Ankerpladesen på Makemo ved nordpasset var ganske enkelt fantasisk. Omkring Orbit kunne vi snorkle, svømme, harpunere fisk med en sigt i vandet, der var helt utrolig. Vi lå ved byens havn og det var samtidig nemt at komme i land. Morten lavede et genialt system, der gjorde, at man nemt kunne trække gummibåden frem og tilbage mellem havnen og Orbit.
Ved ankomsten til Makemo mødte vi Alex og Florent i havnen. Det var nogle af vores kaptajns gamle sejlervenner, han ikke havde set i flere år, men som tilfældigvis havde slået sig ned på Makemo for at arbejde i nogle år. Dagen efter ankomst blev vi inviteret til grillhygge hjemme hos dem. Orbits tøseteam fandt straks sit pæneste tøj frem, mascaraen blev kørt i stilling, håret vasket og så var vi klar til fest
Alex og Florent
Happy couple
Der blev grillet, hygget og plukket friske kokosnødder fra palmerne til drinks.
Nød møder hav
Nej, de er ikke billedbehandlet – farverne er for real!
Der øves klatreteknik
Det blev også til en del ture på land. Makemos farvepalette var helt magisk – og fuldstændig som jeg havde forestillet mig en atol ville se ud – alle nuancer af grøn, turkis og blå, klart vand, svajende palmer, blomster og kokosnødder i lange baner. Livsglæde og afslappethed på højt plan.
Morten og jeg kom forbi den lokale skole, hvor vi blev inviteret ind i skolegården og se traditionel, polynesisk dans og sang. Det viste sig, at øens skolebørn øvede sig til en årlig konkurrence på Tahiti i dans og tahitiansk.
Senere på aftenen blev der øvet til samme konkurrence på havnen.
Jeg var så heldig at komme afsted flere gange på dyk alene med Anne Sofie på det ydre rev uden for atollen. Følelsen af at være et lille menneske i et stort hav var fænomenal.
Dykningen var noget af det, vi havde glædet os allermest til at opleve på atollerne. Efter sigende skulle det jo være noget af den bedste sigt, man kan finde på kloden, så vi var boblende og spændte på at hoppe i akvariet. Og det var et akvarium uden sammenligning. Korallerne var smukke, farvestrålende og fyldt med liv. At se alt det liv udspille sig krydret med solen, der kastede sine stråler ned over det var ganske enkelt magisk. Jeg har aldrig oplevet så smukt et undervandsliv før. Og vi havde det hele for os selv. Vi mødte ikke andre dykkere eller mennesker. Fortryllende!!
Morten valgte at udvide sin dykkererfaring og bygge noget mere kundskab på. Så han tog sammen med Charlotte og Aksel et rescue diver kursus, mens vi var på Makemo.
Man bliver på en eller anden måde aldrig trætte af dem her.