Efter vores hygge-eventyr i Chester havde vi besluttes os for, at vi gerne ville helt der ud, hvor kragerne vender, og køerne går med nummerplader. Derfor havde vi besluttet os for at leje en lille hytte i det helt nordlige Vermont kun 30 km fra grænsen til Canada.

Ude midt i ingenting i de nordamerikanske bjerge fandt vi vores “lille hus på prærien”. Hvad laver man så helt herude?

Man hygger, nyder stilheden og hinanden. Det var i hvert fald, hvad vi brugte vores 4 dage i hytten på. Stille og roligt begyndte det at gå op for os, at vi var ved at være ved enden af vores fantastiske eventyr, og vi havde mange snakke om selve rejsen, men også hvordan det ville blive at komme hjem igen til hverdagen og alle de dejlige mennesker, som vi begge har savnet rigtig meget.

Vermont er særdeles kendt for deres overdækkede broer. Det skulle vi selvfølgelig også lige se, og selv om vejret ikke var helt med os, så fandt vi nogle virkeligt smukt beliggende broer.

Med stort vemod måtte vi forlade vores lille hytte og sætte kursen mod rejsens sidste eventyr, byen Boston. Dagen vi forlod hytten startede vinteren. Meterologerne havde lovet snestorm, men det slap vi da heldigvis for

På vej mod Boston på grænsen mellem Vermont og Massachusetts kom vi forbi en våbenbutik. Jeg ville rigtig gerne se sådan en butik for at se, om den levede op til alle de fordomme, som vi i Europa ofte har til fri handel med våben.

Jeg må desværre indrømme, at alle fordomme blev indfriet. For en våbeninteresseret var denne butik et slaraffenland, og jeg måtte trækkes ud af butikken af Jannie Men som ansvarligt menneske og med et forholdsvis stort kendskab til våben, så må jeg stille mig fuldstændig uforstående over for en sådan butik og dens udvalg. Der var mange våben til jægere, hvilket gav rigtig god mening, da det er en stor hobby og livsstil i Nordamerika, men 70 % af butikkens våben havde intet med jagt at gøre. De var i mine øjne kun brugbare for soldater og politi. Her kunne enhver våbenpsykopat gå ind og købe de vildeste militære våben. Intet under at det går helt galt i USA fra tid til anden. Jeg overhørte en af ekspedienterne forklare et ældre ægtepar (som ville købe en pistol til deres datter), at han havde overvejet at købe en pistol til sin kæreste, men han turde ikke rigtig, for han vidste ikke, hvordan kæresten ville opføre sig, når de skændtes. GOOD RIDDENS siger jeg bare

Ja man kunne også købe dette mesterværk. Et fantastisk militært asset, men det eneste en  almindelig amerikansk borger kan bruge et maskingevær, der skyder omkring 100 projektiler ud i sekundet, til, er vist til at fælde træer med