Kategoriarkiv: Ubud

Efter at have taget Ubuds mange tøseagtige tilbud ind under huden solo, var det tid til at lokke manden med ud på sightseeing a la Jannie. Jeg fik lokket Morten med på en tøsedag, der bl.a. skulle indeholde yoga, spa og frokost. I mangel af en god veninde må man jo nøjes med sin mand :-) Morten fulgte lettere modvilligt med. Men taget i betragtning af hvor mange macho ekstremaktiviteter, vi har lavet på denne tur i det hele taget, så var det tid til lidt balance i regnskabet :-)

IMG_1002 IMG_1001

Men det skulle snart vise sig, at manden blev lige så begejstret for yoga, som jeg er. Hvem skulle have troet det?! Måske hjalp det også, da Morten erfarerede, at instruktøren var mand og tidligere soldat.

IMG_1007 IMG_1017 IMG_1008

Så var det tid til spa.

IMG_4808

Og så var det tid til en god, sund frokost.

IMG_0945 IMG_4767 IMG_4759 IMG_4748 IMG_4772 IMG_4774

En tøsedag indeholder også en gåtur i det grønne.

IMG_4783 IMG_4792 IMG_4799

Så en tur i abeskoven, hvor Morten genfandt lidt af sin mandighed, fordi jeg var pisse angst for at have de her meget nysgerrige aber hoppende rundt på mig, og Morten syntes, det var en fest. He-man is back :-)

IMG_4710 IMG_4716 IMG_4739 IMG_4734 IMG_4733

Dagen sluttede af med en traditionel indonesisk middag med bl.a. en formidabel langtidsstegt and og til slut en ild- og maskedans, som Morten bare elskede. Haha.

 

 

Sjælelighed og spiritualitet

Efter 14 dages barfodsidyl på Gili Meno var det tid til at skifte paradisscenen ud med en anden. Vi havde valgt 9 efterfølgende dage på Bali i byen Ubud. Ubud har stået højt på min ønskeliste længe, og Morten var med på idéen om at tage dertil. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg også var blevet inspireret og fænget af bogen og filmen “Spis, bed, elsk”.  Den inkarnerede romantiker jeg er samt ivrig i min søgen efter sjælelighed i dét at rejse, var jeg nødt til at se, om Ubud kunne leve op til sit billede af et sted med sjælelighed og spiritualitet i højsædet.

IMG_4698IMG_0903 IMG_4691

Vi tjekkede ind i vores næste hjem midt i Ubud. Ketut’s Place skulle vise sig at være et helt specielt sted. Et kompleks, der var bygget op omkring et hindu tempel og placeret på en skråning ned til en rislende flod omgivet af skov. Vi fik et godt værelse med en stor terrasse, hvor vi hver morgen kunne spise vores morgenmad til lyden af floden. Uuhh ren idyl :-)

IMG_1038 IMG_4694 IMG_4695IMG_1041IMG_0930

Overalt på Ketut’s Place var der små udsmykninger i form af fade med blomster, hindufigurer, ofringer, små rislende springvand, duer, egern og kanariefugle i bur og skildpadder i små vandløb. Indbyggerne på Bali er overvejende hinduer, men religionen er en blanding af hinduisme, buddhisme og animisme. Balineserne er af den overbevisning, at dyr og planter indeholder en spirituel essens og har en sjæl. Derfor ser man alle steder de mange kuriøse og farvestrålende udsmykninger. Det var virkelig betagende.

IMG_0953 IMG_0954

Markedet i Ubud er lige så farvestrålende, levende og flamboyant som resten af Ubud.

IMG_4743 IMG_0940

Overalt i Ubud er der et væld af hindu templer med dertilhørende små, fine haver. Efter ganske kort tid i byen begyndte den specielle stemning at snige sig ind på mig. Der var en åndelighed og ro, som både overskyggede den til tider overvældende trafik og spirende turisme. Jeg var allerede både fænget og forelsket.

IMG_4705IMG_4701IMG_0921

Med en ydre ro og spirituel stemning hører også en indre ro. Jeg kastede mig over Ubuds mange yoga og meditationstilbud og at lave yoga med udsigt ud over risterrasser er bare federe end i et svedigt center i København.

IMG_0979 IMG_1019IMG_1020IMG_0911IMG_1028 IMG_1025

Jeg kunne ikke se mig fri for at gå rundt med et lille smil på læben. Der var så meget skønhed samlet på ét sted, og sjæleligheden indhentede mig hurtigt. Og selvom det i et indlæg som dette kan være svært at overlevere min oplevelse af stedet, så var Ubud på så mange måder en refleksion af det billede, der havde dannet sig i mine tanker, da jeg læste bogen “Spis, bed, elsk”. Reality er bedre end fiction, for at stå her selv var langt mere fyldestgørende end at se det på film. Og når drømme bliver til virkelighed, er livet virkelig det dejligste eventyr, som H. C. Andersen udtrykte det. Min mission var fuldført.