Kategoriarkiv: Moorea

HIP HIP HURRAAAAAA

Der kunne høres en sagte visken i køkkenet og en diskret skramlen med stegepande, glas og bestik. Jeg kastede et hurtigt blik på mit ur og kunne se, at klokken var ved at nærme sig 6.30 om morgenen. Der bredte sig snart en duft af bacon og hjemmebagte boller på hele Orbit, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det var den 30. juni. Min fødselsdag. Min morgendøs blev hurtigt afbrudt af 7 fantastiske med-gaster, der alle skrålede; “I dag er det Jannies fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaaa…..” ved siden af min seng. Jeg blev ført op i kongestolen i cockpittet og her ventede overdådigt morgenbord, flag, gaver og en smuk, hjemmelavet tegning fra Anne Sofie. Det var den perfekte fødselsdagsmorgen.

Her gør Ken klar til, at vi skal en tur til den nordvestlige side af Moorea til noget, Ken og Anne Sofie kaldte stingray world. Vi vidste ikke, hvad der ventede os, men vi var meget spændte – vi havde fået at vide, at vi godt kunne glæde os. Efter en hurtig tur med gummibåden langs Mooreas smukke, grønne, dramatiske kyst ankom vi til en lagune med det klareste vand, den hvideste sandbund og en massiv tilstedeværelse af stingrays.

Jeg var en aaaaanelse tilbageholdende i starten, da vi plumpede i vandet og snart fandt os omgivet af ca. 15-20 stingrays, der alle var både legesyge, nysgerrige og tilsyneladende – og måske mest – interesseret i vores medbragte fiskestumper. De slikkede os nærmest i nakken og hang fast på os som gigantiske sugemaller. Det var ekstremt underholdende og sjovt.

Morten fik aet adskillige stingrays. De var silkebløde og fine i deres hud – som en netop renset østershat

Det var i sandhed en helt igennem magisk og mindeværdig fødselsdag

De sorttippede revhajer ville også gerne lege med. De var dog stadig lidt for sky til at komme så tæt på som vores nye stingray venner. De holdt sig lidt i baggrunden og håbede, der faldt lidt fisk af.

Efter endt besøg i stingray world, pakkede vi Orbit ned og begav os ud på vores sidste sejlads på dette togt. Ved ankomsten til Tahiti stod den på fødselsdagsmiddag efter mit valg; hjemmelavet sushi. Der blev indkøbt frisk tun og derefter rullet sushi og skålet i vin. Jeg blev forkælet hele dagen igennem og jeg glemmer i den grad aldrig min 37-års fødselsdag

Den polynesiske cirkel sluttes

Så var ringen pludselig sluttet. 2 måneders eventyr i Fransk Polynesien var snart slut, og forude lå nye og formentlig helt anderledes eventyr. Først havde vi dog lige et par dage på Moorea, hvor de sidste dykkereventyr lige skulle suges ud af Stillehavet. Vi havde en rolig og dejlig sejlads på ca. 36 timer fra Rangiroa til Moorea. Vi fandt hurtigt en super smuk ankerplads, og så var vi klar til at hoppe i dykkerudstyret.

Moorea var nøjagtig lige så smuk, som sidst vi var her. Flere på båden havde aldrig været på Moorea, så det var sjovt at observere deres begejstring, som vi fuldt ud delte

Lige pludselig fandt vi os selv siddende og drikke drinks på vores gamle luksus-hotel (se indlægget: “Når gamle drømme bliver til virkelighed”). Behovet for at sove i en ordentlig seng var virkelig begyndt at melde sig, og det var temmeligt fristende lige at booke en hytte. Bare lige for en enkelt nat

Andre nød også udsigten fra havet

Den store dykkerattraktion for os på Moorea var de forholdsvis store Lemon-sharks. Vi havde kun 2 dyk tilbage på hele turen, og på vores første dyk så vi ingen af de flotte hajer. Vi så dog blandt andet denne handicappede skildpadde, som måske havde mistet sit venstre bagben til en Lemon-shark.

Turens sidste dyk. Det lykkedes. Hele 5 Lemon-sharks på en gang. Det er nogle temmeligt store krabater, og det var fedt at se dem i deres naturlige element.

Moorea var ud over skøn natur og fed dykning også en begyndende afslutningsfase for hele sejladsen. Her er Jannie i gang med at pakke alle vores fiske-lurer ned. Vi må nok konstatere, at vi ikke blev det togt med mest held i fiskestangen. Det blev til 3 fisk i alt, og det var det. Men hvad vi ikke havde af held i fiskning, havde vi i så høj grad i dykning.

Jeg fik afsluttet mine dykkeruddannelser, og jeg har nu taget første skridt ned af en professionel dykkersti. Noget som jeg gerne vil udnytte, når jeg engang sætter fødderne på dansk jord igen.

Sidst men ikke mindst fik vi holdt en afslutningsfest med vores tyske følgesvend, Andreas, og hans nye besætning, som han netop havde samlet op på Tahiti. Der blev grillet store bøffer og drukket masser af Cuba Libre. Vi fik vist tyskerne, hvordan de “crazy danes” fester. Alle tyskere undtagen Andreas var klar til at gå i seng efter midnat. Det var vi ikke

Best of Moorea

Efter vores pælehytte-eventyr flyttede vi til den modsatte side af Moorea i et lidt mere beskedent etablissement, hvilket det dog på ingen måde blev mindre hyggeligt af

Udsigten fra hytten ved aftenstide. Det var svært at være pessimitisk ligemeget, hvor hårdt vi prøvede

DCIM100GOPRO

Der var gratis kajaker tilknyttet vores ophold, og da vi stort set var de eneste gæster på pensionatet blev disse flittigt brugt til at sejle os de ca. 150 m ud i bugten, hvor vi havde det mest fantastiske rev helt for os selv. Det var som at svømme i et kæmpe akvarie, og der gik sport i at opdage nye fiskearter hver dag.

Rundtur på øen der bød på smuk smuk natur, masser af friske frugter og besøg i ananasplantage.

Efter lidt gode råd fra de lokale beboere og vores allestedsnærværende lifesaver, Lonely Planet, besluttede vi os for at forlade vores eget snorkle-paradis ved hytten for at tjekke et snorkleområde på den nordvestlige del af Moorea. Vi lader oven- og nedenstående billeder tale for sig selv

DCIM100GOPRO

Der var så mange fisk, at man kunne røre dem. De sværmede omkring os som 113 nysgerrige brumbasser.

Sidst på dagen fik vi selskab af en flok forholdsvis store sting-rays.

Besøg i Tropical Garden, hvor alverdens frugter blev høstet og diverse eksotiske syltetøjer fremstillet. Vi var der dog for at se deres vanilje-farm og smage deres friskpressede ananas-juice.

Nu er det blevet den 26. april, og vi har måtte sige farvel til vores legekammerat gennem de sidste 13 dage. Smed: Tak for en fantastisk rejse i dit selskab. Vi håber, at du har nydt det lige så meget som os.

Når gamle drømme bliver til virkelighed

Vi har forladt Tahiti og er landet på naboøen Moorea, hvor vi skal spendere resten af tiden med Jesper, inden han skal hjem til DK, og vi selv skal videre til Marquesas-øerne og indlede vores 2-måneder lange sejlads i Fransk Polynesien.

Taxaturen fra færgelejet til vores hotel blev behørigt udført af vores 77-årige kvindelige taxachauffør. Sikke et livsstykke, hun snakkede og snakkede, fortalte om øen, hendes liv og alle små detaljer i forhold til at komme godt fra starten på Moorea. Helt upåvirket af det faktum at vi alle 3 trak på smilebåndet over både at være benovet over hendes alder og gejst for faget samt hendes blomstrede bilsæder, der mindede om et stykke 70’er parcelhus i provinsen. Det var gennemført.

Moorea Pearl Resort & Spa. Vores hotel. Eller rettere vores over-the-water-bungalow på vandet med første parket til endeløs havudsigt. En luksusflyder med egen nedgang til havet fra verandaen, udebruser, glasgulv i stuen med fri udsigt til farvestrålende fisk og andet lækkert lir. Her nappede vi 3 dage uden stort set at bevæge os uden for resortets område. Med den form for luksus og flydertilværelse ønsker man ikke meget andet. Det er som den brochure, jeg tog hos et rejsebureau for mange år siden, da jeg var en lille teenager med store drømme. Og nu er vi her. Fantastisk!

DCIM100GOPRO

Der blev snorklet, badet, kajakket, dykket med skildpadder og forsøgt med hovedspring fra vores bungalow. Især Smeden fik støvet sine gamle kunstfærdigheder af i forhold til hovedspring