HIP HIP HURRAAAAAA

Der kunne høres en sagte visken i køkkenet og en diskret skramlen med stegepande, glas og bestik. Jeg kastede et hurtigt blik på mit ur og kunne se, at klokken var ved at nærme sig 6.30 om morgenen. Der bredte sig snart en duft af bacon og hjemmebagte boller på hele Orbit, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det var den 30. juni. Min fødselsdag. Min morgendøs blev hurtigt afbrudt af 7 fantastiske med-gaster, der alle skrålede; “I dag er det Jannies fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaaa…..” ved siden af min seng. Jeg blev ført op i kongestolen i cockpittet og her ventede overdådigt morgenbord, flag, gaver og en smuk, hjemmelavet tegning fra Anne Sofie. Det var den perfekte fødselsdagsmorgen.

IMG_2665IMG_2664IMG_0331IMG_2674

Her gør Ken klar til, at vi skal en tur til den nordvestlige side af Moorea til noget, Ken og Anne Sofie kaldte stingray world. Vi vidste ikke, hvad der ventede os, men vi var meget spændte – vi havde fået at vide, at vi godt kunne glæde os. Efter en hurtig tur med gummibåden langs Mooreas smukke, grønne, dramatiske kyst ankom vi til en lagune med det klareste vand, den hvideste sandbund og en massiv tilstedeværelse af stingrays.

Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.49.13Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.44.22Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.53.00

Jeg var en aaaaanelse tilbageholdende i starten, da vi plumpede i vandet og snart fandt os omgivet af ca. 15-20 stingrays, der alle var både legesyge, nysgerrige og tilsyneladende – og måske mest – interesseret i vores medbragte fiskestumper. De slikkede os nærmest i nakken og hang fast på os som gigantiske sugemaller. Det var ekstremt underholdende og sjovt.

Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.47.10

Morten fik aet adskillige stingrays. De var silkebløde og fine i deres hud – som en netop renset østershat :-)

Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.46.23Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.45.33Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.54.40

Det var i sandhed en helt igennem magisk og mindeværdig fødselsdag :-)

Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.51.13Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.48.15

De sorttippede revhajer ville også gerne lege med. De var dog stadig lidt for sky til at komme så tæt på som vores nye stingray venner. De holdt sig lidt i baggrunden og håbede, der faldt lidt fisk af.

IMG_2697IMG_2705IMG_2709

Efter endt besøg i stingray world, pakkede vi Orbit ned og begav os ud på vores sidste sejlads på dette togt. Ved ankomsten til Tahiti stod den på fødselsdagsmiddag efter mit valg; hjemmelavet sushi. Der blev indkøbt frisk tun og derefter rullet sushi og skålet i vin. Jeg blev forkælet hele dagen igennem og jeg glemmer i den grad aldrig min 37-års fødselsdag :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>