Den polynesiske cirkel sluttes

Så var ringen pludselig sluttet. 2 måneders eventyr i Fransk Polynesien var snart slut, og forude lå nye og formentlig helt anderledes eventyr. Først havde vi dog lige et par dage på Moorea, hvor de sidste dykkereventyr lige skulle suges ud af Stillehavet. Vi havde en rolig og dejlig sejlads på ca. 36 timer fra Rangiroa til Moorea. Vi fandt hurtigt en super smuk ankerplads, og så var vi klar til at hoppe i dykkerudstyret.

IMG_0179

Moorea var nøjagtig lige så smuk, som sidst vi var her.  Flere på båden havde aldrig været på Moorea, så det var sjovt at observere deres begejstring, som vi fuldt ud delte :-)

IMG_0176

Lige pludselig fandt vi os selv siddende og drikke drinks på vores gamle luksus-hotel (se indlægget: “Når gamle drømme bliver til virkelighed”). Behovet for at sove i en ordentlig seng var virkelig begyndt at melde sig, og det var temmeligt fristende lige at booke en hytte. Bare lige for en enkelt nat :-)

IMG_2677IMG_0174

Andre nød også udsigten fra havet :-)

Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.32.45Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.30.52

Den store dykkerattraktion for os på Moorea var de forholdsvis store Lemon-sharks. Vi havde kun 2 dyk tilbage på hele turen, og på vores første dyk så vi ingen af de flotte hajer. Vi så dog blandt andet denne handicappede skildpadde, som måske havde mistet sit venstre bagben til en Lemon-shark.

Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.36.35 Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.41.24 Skærmbillede 2014-07-15 kl. 23.37.01

Turens sidste dyk. Det lykkedes. Hele 5 Lemon-sharks på en gang. Det er nogle temmeligt store krabater, og det var fedt at se dem i deres naturlige element.

IMG_2686

Moorea var ud over skøn natur og fed dykning også en begyndende afslutningsfase for hele sejladsen. Her er Jannie i gang med at pakke alle vores fiske-lurer ned. Vi må nok konstatere, at vi ikke blev det togt med mest held i fiskestangen. Det blev til 3 fisk i alt, og det var det. Men hvad vi ikke havde af held i fiskning, havde vi i så høj grad i dykning.

Skærmbillede 2014-07-16 kl. 01.13.25 Skærmbillede 2014-07-16 kl. 01.14.46

Jeg fik afsluttet mine dykkeruddannelser, og jeg har nu taget første skridt ned af en professionel dykkersti. Noget som jeg gerne vil udnytte, når jeg engang sætter fødderne på dansk jord igen.

Skærmbillede 2014-07-16 kl. 01.20.42

Sidst men ikke mindst fik vi holdt en afslutningsfest med vores tyske følgesvend, Andreas, og hans nye besætning, som han netop havde samlet op på Tahiti. Der blev grillet store bøffer og drukket masser af Cuba Libre. Vi fik vist tyskerne, hvordan de “crazy danes” fester. Alle tyskere undtagen Andreas var klar til at gå i seng efter midnat. Det var vi ikke :-)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>