Som Jannie allerede på glimrende vis har illustreret i forrige indlæg, så var opholdet på Gili Meno en lille rejse-oase, som kom lige på det rigtige tidspunkt i vores lange rejse. Her er lidt om, hvad vi fordrev tiden med på de 14 dage, vi befandt os i paradis.
Tilsyneladende ikke ret meget 
Og gud hvor var det fedt.
Vores restaurant som var tilknyttet vores lille bungalow-resort, var kendt på øen for deres mad og ikke mindst deres stenovnspizzaer, som var helt suveræne. Vi spiste dog mest deres indonesiske mad, da den også var helt suveræn. Man kan jo altid få en pizza derhjemme
Hver aften blev der hygget med sundownere på diverse hyggelige barer/strande/restauranter. Ovenstående var dog vores yndlingssted, da de lavede nogle virkeligt gode drinks.
Vi brugte rigtig meget tid på at snorkle og fridykke, hvilket tilsyneladende blev bemærket af nogle af øens andre gæster. Ofte kom andre gæster hen for at spørge om det bedste sted at snorkle, tilstandene i vandet, hvor skildpadderne befandt sig osv. Et ældre tysk ægtepar (77 år), som også gerne ville snorkle, gik så langt som at spørge, om jeg ville tage dem med ud at snorkle, da manden var dårligt gående. Det ville jeg selvfølgelig, og vi endte med at have et par rigtigt hyggelige timer sammen i vandet og på stranden.
En af de helt store oplevelser ved denne del af rejsen var vores møde med dette par. Caroline og Jean-Baptiste fra Belgien, der var på bryllupsrejse i Indonesien. Et par fantastiske mennesker, som vi skulle ende med at få rigtig mange gode stunder sammen med.
Dette bekendtskab blev også indledt ved, at Jean-Babtiste spurgte mig ud om snorkelforholdene på Gili Meno. Vi faldt lynhurtigt i snak alle 4, og inden vi havde set os om, så var der arrangeret hyggelig middag med sundownere og gode snakke.
Solnedgang over Bali. Det var sgu lidt svært at mønstre pessimismen
Øens fedeste snorkel- og fridykningssted hed Turtle Point. Det var lidt bøvlet at komme dertil, men bestemt umagen værd.
Efter en lang snorkletur må der kalorier i kroppen. Man skulle bare bevæge sig nogle få meter op til en af de mange strandrestauranter, så var der serveret. Det var næsten for nemt
Easy living
Sidste aften med Caroline og Jean-Baptiste blev afsluttet med maner på en af øens bedste og lidt dyrere restauranter. Aftenen var så hyggelig, at vi til sidst blev smidt ud af det trætte personale, som gerne ville hjem. Heldigvis for os kunne vi gå hjem på 2 minutter. Ingen af os var vist i stand til at føre et automobil på dette tidspunkt
På trods af 13 hele dage på Gili Meno, så var det med stort vemod, at vi var nødt til at forlade øen. Vi kunne sagtens have taget en uge mere i dette paradis, men heldigvis lå nye og spændende eventyr forude, og så er det jo altid lidt nemmere at forlade et fantastisk sted.
