Ved en tilfældighed kom vi i Japan til at snakke med vores kvindelige ejer af vores lejede hytte i Hakuba. Hun talte passioneret om en lille ø kaldet Gili Meno i Indonesien. En ø vi ikke anede eksisterede. Hun havde været på øen før med sin familie og planlagde en tur dertil igen i år. Øen lød som det perfekte sted for os. Vi havde på det tidspunkt fået en spirende idé om, at vi på vores rejse skulle finde et lille, øde sted uden for meget aktivitet, hvor vi bare kunne slappe af, være og hvor vi kunne bo for noget tid uden at rejse rundt. Vi lavede lidt research om stedet, blev forelsket i øen med det samme og bookede straks en hytte. Og nu var tiden kommet til at tage dertil.

Vi havde en meget lang og problematisk rejse fra Kina, hvor alt gik galt, og vi bl.a. ikke nåede vores fly til Indonesien pga. et forsinket indenrigsfly i Kina. Da vi ankom til havnen på Bali, fandt vi ud af, at bådfirmaet, der skulle tage os til Gili Meno, ikke længere eksisterede. Der stod vi så med 2 billetter til en båd, der ikke længere sejlede! Morten fik dog med en hel del snilde kringlet sig til 2 nye billetter med en anden båd uden at betale ekstra. Way to go my dear

Endelig ankommet til den skønne ø. Vi blev blæst helt bagover – nøj, et paradis Her er det Gili Menos østkyst, hvor vi skulle bo, med Lombok i baggrunden.

Vores hjem for de næste 14 dage. Det var skønt at kunne pakke ud og finde sig til rette i hytten efter 2 dages temmelig anstrengende rejse.

Gili Meno var virkelig den perfekte afstressende barfodsidyl, vi havde ledt efter. Øen, der måler ca. 2 x 1 km, er så lille, at man kan gå rundt om den på halvanden times tid. Der er ingen trafik på øen – eller veje for den sags skyld – kun sandstier. Hestevogne er måden at komme rundt på, hvis man ikke orker at slentre rundt.

Den lokale købmand.

Moskéen – centralt placeret på øen og religiøst samlingssted for øens ca. 400 beboere.

På midten af Gili Meno ligger der en lille landsby, hvor de fleste af øens beboere bor.

Hverdagsbilleder fra Gili Meno.

Vi brugte det meste af vores tid på strandene – badning, snorkling, fedning og læsning var i høj kurs.

Turismen på øen er heldigvis begrænset. Øens “turistspots” består mest af små funky hytter ved stranden.

Stemningen på øen er 100 % laid back. Langs vandet ligger der små hytter spredt ud i sandet,  folk render rundt i bare tæer, man spiser i små pavilloner med havudsigt, der læses bøger i sækkestole, dyrkes yoga på stranden, og i det hele taget er der bare en dejlig atmosfære. Det var lige i vores ånd og lige, hvad vi havde behov for.