Kategoriarkiv: Himalaya here we come

Himalaya here we come…

Hele formålet med Nepal turen var at komme ud i de gigantiske Himalaya bjerge. Vi havde som sagt besluttet os for at vandre Manaslu Circuit ruten, som er meget mindre kendt end både Annapurna ruterne samt selvfølgelig de meget populære og mere befærdede Mount Everest ruter. Da vi gerne ville undgå at gå i hælene på andre trekkere, faldt valget derfor på Manaslu.

IMG_1081IMG_1085

Køreturen fra Kathmandu til Arughat, som er trekkets startsted, var en oplevelse for sig. Den sidste del af køreturen foregik på “bumpy road”, som ikke er nogen hindring for lokaltrafikken. Vi blev hurtigt pænt glade for vores jeep.

IMG_1099

Den skulle dog også vise sig at få lidt problemer undervejs. Men ikke noget der skulle slå vores chauffør ud af kurs.

IMG_1086 IMG_1088

Vores første bekendtskab med den nepalesiske ret Dal Bat (ris, karry, kartofler og linsesovs med tilhørende pickles on the side (stærk chili chutney) gjorde vi os undervejs til trekkets startsted. Dal Bat skulle vise sig at blive en hofret på trekket.

IMG_4833

Trekket på 15 dage må kun gøres med lokal guide, og vores lokale operatør syntes også, vi skulle have en bærer med, så Chanda og Kut-Bazar (hurtigt omdøbt til Kurt) blev vores nye bedste venner.

IMG_4829

Så gik starten. Trekket startede i 850 meters højde og bevægede sig gradvist opad. De første dage gik gennem mindre landsbyer, rismarker, grønklædte bjerge og rislende floder. En blid begyndelse men stadig med 6-7 timers vandring pr. dag.

IMG_4835

Mand sælger naturligt farvet pudder til at lave “tilaka” med (prikken hinduerne bærer i panden).

IMG_4836

I landsbyerne blev der solgt alverdens krydderier, og der var en skøn duft af karry, chili, spidskommen og andet godt.

IMG_4844 IMG_4865

Vejret viste sig fra sin bedste side, og landskabet gjorde virkelig det samme.

IMG_4877

Vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle vælge telt eller tehuse, da vi bestilte vores trek. Valget faldt dog på tehusene. De skulle vise sig at være meget basic. Der var mest af alt tale om skure – enten i mursten eller træ. Her ses et af de bedre af slagsen.

IMG_4958 IMG_4984 IMG_4929

Naturen var ganske enkelt fantastisk.

IMG_4917IMG_4848

Og nepalerserne fantastiske mennesker.

IMG_4889

I løbet af de første vandredage røg vi ind i nepals årlige Dashain festival, hvor man bl.a. ofrer dyr. På denne dag var det blevet gedens tur. Morten så hele ceremonien udført, hvorimod jeg lige måtte vende hovedet den anden vej, da geden fik kappet hovedet af.

IMG_4828

Og så blev der ellers solgt gedekød i stor stil.

IMG_4996 IMG_4999 IMG_5004

Som dagene gik blev naturen mere og mere vild og bjergene højere og højere. Vi var helt kåde, da vi kunne skimte de første sneklædte giganter forude. Dette bjerg hed Ganesh Himal (7118 m), og var det første bjerg over 7 km, nogen af os nogensinde havde set.

IMG_5014IMG_5022IMG_5015

Oktober er bare skøn i Himalaya.

IMG_5018

Strisseren inspicerer den lokale marihuana .

IMG_5019 IMG_5020

Pauser, fodluftning og kolde drikkevarer undervejs – aaaahhhh.