Vi har forladt Tahiti og er landet på naboøen Moorea, hvor vi skal spendere resten af tiden med Jesper, inden han skal hjem til DK, og vi selv skal videre til Marquesas-øerne og indlede vores 2-måneder lange sejlads i Fransk Polynesien.
Taxaturen fra færgelejet til vores hotel blev behørigt udført af vores 77-årige kvindelige taxachauffør. Sikke et livsstykke, hun snakkede og snakkede, fortalte om øen, hendes liv og alle små detaljer i forhold til at komme godt fra starten på Moorea. Helt upåvirket af det faktum at vi alle 3 trak på smilebåndet over både at være benovet over hendes alder og gejst for faget samt hendes blomstrede bilsæder, der mindede om et stykke 70’er parcelhus i provinsen. Det var gennemført.
Moorea Pearl Resort & Spa. Vores hotel. Eller rettere vores over-the-water-bungalow på vandet med første parket til endeløs havudsigt. En luksusflyder med egen nedgang til havet fra verandaen, udebruser, glasgulv i stuen med fri udsigt til farvestrålende fisk og andet lækkert lir. Her nappede vi 3 dage uden stort set at bevæge os uden for resortets område. Med den form for luksus og flydertilværelse ønsker man ikke meget andet. Det er som den brochure, jeg tog hos et rejsebureau for mange år siden, da jeg var en lille teenager med store drømme. Og nu er vi her. Fantastisk!
Der blev snorklet, badet, kajakket, dykket med skildpadder og forsøgt med hovedspring fra vores bungalow. Især Smeden fik støvet sine gamle kunstfærdigheder af i forhold til hovedspring 
Resortet havde også nogle ganske velsmagende drinks, der blev nydt fra poolkanten.
Solnedgang og sundowner på verandaen – ikke så ringe
Vi fik også luret på lidt traditionel polynesisk dans.