Efter vores pælehytte-eventyr flyttede vi til den modsatte side af Moorea i et lidt mere beskedent etablissement, hvilket det dog på ingen måde blev mindre hyggeligt af

Udsigten fra hytten ved aftenstide. Det var svært at være pessimitisk ligemeget, hvor hårdt vi prøvede

Der var gratis kajaker tilknyttet vores ophold, og da vi stort set var de eneste gæster på pensionatet blev disse flittigt brugt til at sejle os de ca. 150 m ud i bugten, hvor vi havde det mest fantastiske rev helt for os selv. Det var som at svømme i et kæmpe akvarie, og der gik sport i at opdage nye fiskearter hver dag.

Rundtur på øen der bød på smuk smuk natur, masser af friske frugter og besøg i ananasplantage.

Efter lidt gode råd fra de lokale beboere og vores allestedsnærværende lifesaver, Lonely Planet, besluttede vi os for at forlade vores eget snorkle-paradis ved hytten for at tjekke et snorkleområde på den nordvestlige del af Moorea. Vi lader oven- og nedenstående billeder tale for sig selv

Der var så mange fisk, at man kunne røre dem. De sværmede omkring os som 113 nysgerrige brumbasser.

Sidst på dagen fik vi selskab af en flok forholdsvis store sting-rays.

Besøg i Tropical Garden, hvor alverdens frugter blev høstet og diverse eksotiske syltetøjer fremstillet. Vi var der dog for at se deres vanilje-farm og smage deres friskpressede ananas-juice.

Nu er det blevet den 26. april, og vi har måtte sige farvel til vores legekammerat gennem de sidste 13 dage. Smed: Tak for en fantastisk rejse i dit selskab. Vi håber, at du har nydt det lige så meget som os.