Fakarava syd var så mundsalvende smukt og eksotisk – som taget ud af en film – at vi var nødt til igen og igen at tage ud og udforske området. Hvor tit er det lige, at man befinder sig i paradis helt for sig selv. Morten og jeg tog derfor en svømmetur ind på en af de små øde øer kun iført badetøj, snorkel og finner. Vi kunne svømme noget af vejen ind fra Orbit. Det sidste stykke kunne vi gå.

Vores helt eget øde paradis. Øen var ikke større, end at man kunne bevæge sig rundt på den på ganske få minutter. Vi var kun omgivet af fint koralsand, tandpastafarvet vand, varme briser og vores egen begejstring over dette smukke sted.

Det kunne have været en scene fra den gode, gamle 80’er film “Den Blå Lagune”.

Området var præget af en masse små “motus” (små øer), som alle lå i svømmeafstand fra hinanden. Dagens store beslutning var, om vi skulle blive, hvor vi var, eller om vi skulle svømme videre til nogle af de andre øer.

Morten fik en ny legekammerat, mens vi var der. Der var masser af små eremitkrebs, der gemte sig i vandkanten.

En ø helt for os selv. Luksus. Der var både tid til at nyde omgivelserne og aleneheden lidt. På en relativt lille båd med 8 mennesker ombord og ikke så meget privatliv, var det en lise for sjælen indimellem at kunne tage lidt på land og nyde tosomheden for en stund.

Vandet var både klart, varmt (30 grader) og meget indbydende.

Vi udforskede også de andre øer. En af dagene var Anne Sofie og jeg på land for at udforske paradiset.

Med den scene kan man ikke være andet end glad

Morten og jeg nappede en nat i telt under palmerne og med udsigt til havet og Orbit. Her er  vores udsigt, da vi slog øjnene op om morgenen.