Fredens by

Man kan næsten ikke besøge Japan uden at lægge vejen forbi Hiroshima. Vi havde dog ikke rigtig nogen idé om byens udformning og indhold, så vi mødte den med et helt neutralt sind. Vi tjekkede ind på et hotel midt i byen og ved første øjekast, var der ingen synlige tegn på den grufulde skæbne, byen havde lidt for næsten 70 år siden. Vi mødte en helt almindelig storby i japansk stil med skyskrabere, et farverigt udvalg af restauranter og butikker, masser af mennesker og små grønne oaser.

IMG_0409

Udsigten fra vores hotelværelse

IMG_3121

Der gik dog ikke længe, før vi stødte på historiens vingesus. I Hiroshima centrum står resterne af bygningen the A-bomb Dome – den eneste bygning i hypocenteret, der overlevede atombomben den 6. august 1945. Den eneste grund til, at bygningen ikke væltede, var at den stod lige under bomben (som sprang i 600 m højde) og trykket derfor gik lodret ned på murene, som var bygget solidt i mursten.

IMG_3132

Vi brugte det meste af dagen på at gå rundt i Hiroshimas Peace Memorial Park, der er bygget ovenpå atombombens hypocenter.

IMG_3126

Overalt i parken er der opsat diverse monumenter til ære for Hiroshimas befolkning, der omkom i 1945. Vi lagde vejen forbi mindesmærket for de børn, der omkom – noget som en japansk skoleklasse gjorde i samme moment.

IMG_3129 IMG_3130

En del af Peace Memorial Park er også Hiroshimas Peace Memorial Museum, som vi valgte at besøge. Museet havde udstillet en del af ofrenes ejendele, fotografier og modeller af et Hiroshima før og efter atombomben samt diverse beskrivelser af udformningen af atombomben og den historiske og politiske udvikling før og efter 1945 samt det lange og triste efterslæb. Museet lagde også stor vægt på Hiroshimas dybe ønske om total afskaffelse af atomvåben på verdensplan og realisering af et fredeligt, internationalt samfund. Vi kunne ikke undgå at blive revet med og påvirket af hele stedet. Det var skræmmende at se effekten af bomben for ikke at tale om de informationer, der vidner om antallet af atomvåben, der er i verden i dag og i hvilke hænder, de hviler. De 2 modeller ovenover viser Hiroshima før og efter atombomben.

IMG_3135IMG_3133IMG_3134

Når alt det så er sagt, så var det livsbekræftende at se, hvordan byen og dens befolkning har rejst sig igen på relativt få år. Det var imponerende at se, at man i dag ikke kan ane den triste begivenhed byen led under i 1945, andet end når man færdes omkring selve Memorial Park. Både mennesker og natur lader til at have lagt den grufulde historie bag sig.

IMG_0434IMG_0432IMG_0427IMG_0452

Hiroshima i dag er en metropol med alt hvad hjertet begærer af god mad, vin, shopping og alt byligt lir. Vi nappede en aften på en vinbar med gode japanske retter.

IMG_3138

En stor del af rejsen er også at planlægge den videre færd. Vi har jo valgt at planlægge det hele lidt ad hoc :-) Vi ved aldrig helt, hvad der skal ske næste dag. Selvom det faktisk til tider kan være lidt stressende at planlægge alt fra transport, lokation, og hvor vi skal bo, mens vi er i gang med at opleve et nyt sted, så var det i virkeligheden også et af formålene med rejsen – at træde ud af de altid planlagte, tidsbestemte og faste rammer for en stund.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>