Efter et par dage i Hiroshima trængte vi til at komme lidt ud på landet. Jeg havde læst om Ogimachi, som er et World Heritage Site, og ville gerne have det med på vejen, inden vi skulle videre mod de japanske alper. Så vi satte kursen mod den lille landsby.

Det blev en lang køretur fra Hiroshima til Ogimachi, der udmøntede sig i en overnatning i bilen og udsøgte kulinariske udfoldelser

Turen dertil var helt igennem smuuuuuuk.

Ogimachi består af adskillige landsbyhuse, der er bygget i en særlig japansk stil kaldet “gassho-zukuri”. Husene er bygget i solidt træ med stråtag og er egentlig designet til at skulle klare de hårde vintre med det betydelige snefald, de har i området.

Der var en helt særlig stemning i den lille landsby – det var ren dukkehusidyl, og vi blev ret hurtige enige om, at der her var tale om et rent Manga-Hobitton

Yeahhh, bonsai træer – dem kan vi li’

Byen havde så mange små finurligheder. Ren yndighed samlet på ét sted.

Byens hellige shrine og tilhørende klokketårn.

Og så var der jo også lige lidt man kunne købe. Men den form for hattebeklædning tænkte jeg med høj sandsynlighed ikke ville gå i de københavnske gader, hverken på hipster- Vesterbro eller udkants-Brønshøj, så ingen køb blev gjort der.

Jaaaa, sommerfugle og blomster i ét væk. Totalt tøse-sted

Tror Morten blev trukket lidt rundt i dukkehusidyllen, men udstyret med en cola og en kold bæk klarede han sgu skærene meget godt Man må ofre sig engang imellem, når man rejser 2 – indimellem med hver sine behov og ønsker.