Okay. Hvad tænker man, når man siger Hobbiton.

Tjaaa vi tænkte følgende: Vi er nødt til at se det – Turistfælde med alt alt alt for mange turister – ALT for dyrt – Guidede ture med en milliard kinøjsere, som filmer hver eneste skridt de tager under hele turen – Damn, vi er nødt til at se det

Nå men vi kørte mod byen, Mata Mata, som Hobbiton ligger lige i nærheden af. Vi var først i området omkring kl. 1630, og vi havde bare løseligt talt om, at kigge forbi Hobbiton tidligt næste morgen, da der så måske var en chance for, at der ikke var alt for mange turister. Ved et tilfælde endte vi med at køre lige forbi turistcenteret, som styrede turene til Hobbiton, hvorfor vi lige ville tjekke åbningstider mv., når vi nu alligevel var der. Vi var sikre på, at der var lukket for ture på dette tidspunkt.

Det var der dog ikke, og efter at have set os omkring og konstateret, at langt de fleste turister var kørt videre, så bookede vi os lynhurtigt ind på dagens næstsidste tur. Dette skulle vise sig at blive den smarteste beslutning, vi længe har taget. Hobbiton here we come

Fulde af ovenstående fordomme satte vi os op i bussen, som skulle køre os til Hobbiton. Stor var overraskelsen, da kun 8 andre turister satte sig op i bussen til os. På den 5 km lange bustur til Hobbiton blev der fortalt om alverdens fakta fra optagelserne af filmen, hvilket faktisk var super interessant og sjovt. Det blev bedre og bedre

Så ankom vi til Hobbiton, og straks var vi totalt tryllebundne. Det var ikke mindre end fænomonalt. Det var præcist så hyggeligt og smukt som i bøgerne og filmene. Og så havde vi grundet tidspunktet stort set hele området for os selv.

En hobbit på vej ind i sit hobbithul

Turen var sat til at vare to timer, men vi kunne have brugt flere dage. Ikke fordi området var så stort, men fordi der bare var hyggeligt

Ringenes Herre-nørder vil straks genkende dette lille hobbithul. For dem der er knap så entusiastiske, så kan I jo lige se de sidste 2 minutter af “Lord of the rings – The King Returns”

Vi var begge meget forundrede over, hvilke ekstreme længder instruktør, Peter Jackson, var gået for at få Hobbiton til at se ud, som det gjorde. Eksempelvis havde han importeret en del engelske mørke får (i modsætning til NZ hvide får) samt flere fuldvoksne engelske Poppel-træer, da han mente, at det ville give Hobbiton et mere “engelsk look”. Træet som ses på billedet over Bilbos hjem, Bag End, er kunstigt fremstillet. Det vejer over 30 ton og kostede ca. 8 millioner kr. Det består blandt andet af 350.000 importerede blade, som alle blev håndmalet og syet enkeltvis på træet.

Turens store finale var en øl på The Green Dragon. Kroen som nævnes og ses flere gange i filmene. Tro det eller ej, men The Green Dragon er det sted i NZ, hvor der langes flest øl over disken. Det siger lidt om, hvor mange turister, der kommer for at se Hobbiton. The Green Dragon får fremstillet deres helt egen specielle øl, som kun kan fås på The Green Dragon. Man kunne vælge mellem 3 slags øl og en cider.

Hvad er der så at sige om The Green Dragon. Ja de fleste inklusive os selv syntes at sige noget i retning af “åååååhhhh”, “nææææhhhh”, “hvor er her fantastisk”, “jamen det er jo helt vildt” Det var intet mindre end den hyggeligste kro/bar/pub/cafe, vi nogen sinde havde været i. Det blev bestemt heller ikke værre af, at kroen ikke var proppet med fotograferende turister. Vi havde den helt for os selv (næsten )

Det tog os ikke mange sekunder at bestille en mørk øl og finde pejsen.

Mens vi sad og nød tilværelsen, var vi konstant bevidste om, at uret tikkede, og at vi snart ville blive tvunget til at forlade kroen, som vi ellers allerede opfattede som vores nye hjem Vilde ideer og tanker blev delt mellem Jannie og jeg om, hvordan vi kunne få lov til at blive bare lidt længere. Ideer som at gemme sig, bagbinde personalet, fake en pludseligt opstået sygdom mv. strøg gennem lokalet. I sidste ende var det dog heldet, som reddede os. Vores virkeligt gode guide oplyste os pludselig om, at den sidste turisttur (vi var på næstsidste tur) kun bestod af 4 turister, og at vi derfor “desværre” var nødt til at vente på dem og deres øl-smagning. Som et plaster på såret fik vi lov til at få endnu en omgang gratis øl (og 30-45 minutter ekstra). Hvor heldig kan man være. Hurra

UHHHMMMMM

Efter at guiden 4 gange havde været inde og sige til os “NU ER DET ALTSÅ TID TIL AFSLUTTE TUREN” måtte vi vemodigt trisse ud mod bussen. Solen var ved at gå ned og små lys var så småt begyndt at lyse i alle de små hobbithuller. Hobbiton endte med at blive en helt særlig oplevelse, og rangerer helt sikkert blandt de bedste oplevelser på vores rejse indtil videre.