Termisk (hektisk) aktivitet og uspoleret legeplads

Uden det store kendskab til Coromandel Peninsula valgte vi at drage mod øst efter besøget i Hobbiton og lade os svælge i, hvad der efter sigende skulle være alsidig natur, smukke strande og termiske kilder. Vi lagde kursen mod den østlige del af halvøen, hvilket skulle vise sig at være en fin beslutning. Vi valgte Hot Water Beach som vores første stop på halvøen og tjekkede ind på campingplads der.

IMG_1004

New Zealand er så smukt, at man til tider tror, det er løgn.

IMG_1008IMG_1006

Hot Water Beach inden al furoren. 2 timer før og 2 timer efter lavvande kan man åbenbart lave sin egen lille spa i sandet ved klipperne (som ses på billedet ovenfor). Når man graver en lille pool fyldes den hurtigt med varmt vand (op til 65 grader) fra den underjordiske termiske aktivitet. Vi havde allieret os med skovle til det berømte event. Morten knoklede, jeg fotograferede :-)

IMG_0052IMG_1020

Vi skal ærligt indrømme, at vi ikke lagde den store kampgejst i det, da vi så, hvordan folkemængden strømmede til. Vi vidste heller ikke på forhånd, at den termiske aktivitet skulle befinde sig på et område med omtrent samme størrelse som en nørrebrosk grønthandel, plastret til med mindst lige så mange mennesker, som man ville finde i ditto grønthandel på en lørdag formiddag (noget man normalt ville holde sig fra). Men i stedet for indkøbslister og dankort var alle mennesker her udstyret med små, våbenlignende skovle svunget med hidsig, nærmest dirrende urkraft efter det famøse varme vand. Det magtede vi ikke. Og allierede os i stedet med lokal bryg på den lokale café.

IMG_0055

IMG_0044

Hot Water Beach er dog også kendt for sine ekstreme bølger, som Morten naturligvis skulle prøve kræfter med.

IMG_0060

Jeg fik i stedet 2 nye venner – de sødeste Kiwi piger i gang med svømmetræning i den lille bagvedliggende lagune.

IMG_1031IMG_1030

Efter et par dage ved Hot Water Beach tog vi videre nordpå, hvor både den termiske og den menneskelige aktivitet er en hel del mindre. Otama Beach – der er ganske ankelt mundsavlende smukt.

IMG_1033IMG_1032

Den vestlige side af halvøen måtte vi også lige have med. Fine, bløde, grønne bakker man mest af alt har lyst til at rulle sig i :-)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>