Hovedattraktionen for os i Xian, og grunden til at vi tog dertil i første omgang, var den sagnomspundne Terracotta Hær.
Fulde af forventning kæmpede vi os igennem det enorme “Tivoli-land”, der var bygget op rundt om museet. Til stor ros for museet skal nævnes, at de havde bygget en lukket flot og rolig park rundt hele vejen rundt om museet, således man lige kunne nå at dulme nerverne efter de ufatteligt mange forespørgsler om ville købe et eller andet skrammel 
Terracotta Hæren må siges at være virkelig spektakulær og imponerende. Den blev opdaget ved et tilfælde i 1974, da nogle bønder ville grave en brønd. Hæren blev oprindeligt lavet til at beskytte en kejsers gravplads. Der findes ingen historiske beretninger om, at Terracotta Hæren nogensinde er blevet lavet, og den generelle teori er, at det vist aldrig var meningen, at den skulle findes. Hæren har været begravet i over 2200 år uden at nogen vidste, at den eksisterede.
Her er en model af hæren. Der er over 8000 soldater, 700 heste og 130 chariots (krigsvogne trukket af heste). Det er virkelig vildt at tænke på, at man har brugt så ufatteligt mange ressourcer på at bygge denne hær til et gravkammer og så dække hele skidtet til med jord, og ikke nævne det nogen steder.
Som det kan ses af ovenstående billeder, så var der virkeligt gjort noget ud af disse figurer. Detaljerne er fantastiske, og man må imponeres over datidens skulptører.
Detaljerne i ansigterne er så fine og forskellige, at man mener, at rigtige personer har stået model til hver enkelt figur.
Vi var nu også temmeligt imponerede over nutidens arkæologer. De har gennem de sidste mange år stået for udgravningen og samlingen af det enorme puslespil, som Terrocotta Hæren er. Efter 2200 år i jorden, så var der ikke mange hele stykker af figurerne tilbage. Alle stykker er efterfølgende gravet ud, registreret og limet på de rigtige steder.
Efter godt 3 timer og en ordentlig røvfuld billeder senere var det tid til at forlade museet og sætte sig mentalt op til at skulle gennem cirkuset udenfor. Som de erfarne “Tivoli-lands flygtninge” vi var, lykkedes det os heldigvis at finde en alternativ rute og komme nemt og smertefrit ud til vores taxi
Billedet siger alt. Endnu en forrygende dag lakker mod enden