I forbindelse med vores udforskning af Xian måtte vi også lige forbi det muslimske kvarter. En lille enklave midt i byen, som bød på et væld af mennesker, små gadekøkkener, butikker med salg af alverdens krydderier, kager, nødder, tingel-tangel osv. Det var i særdeleshed et bombardement af sanserne, og kameraet blev ivrigt brugt på turen rundt i de små labyrintlignende gader.
Alle steder spiste folk sig ivrigt igennem gaderne.
Salg af diverse farvestrålende håndværk til at bryde madtemaet.
Der var i sandhed en overflod af mad i alle afskygninger. Men mad på spyd var et hit. Her grøntsager på spyd.
Og vagtelæg på spyd.
Og så lidt blæksprutte på spyd.
En for stor fristelse for lillebror
For ikke at nævne kage på spyd.
Og selvfølgelig kød på spyd
Denne bod handlede tilsyneladende med spyfluekød Der var i hvert fald så mange fluer i/på kødet, at det til tider var svært at se det rigtige kød. Gad vide om hun nogensinde fik solgt nogle af sine varer. I vores øjne kunne synet og ikke mindst lugten tage appetitten fra selv den mest sultne person
Jeg fik en snak med en kineser om de kinesiske skrifttegn, som her blev udført som kalligrafi – en gammel kunstart i Kina, som stadig har meget høj status. Han forklarede, at det tog et helt liv at blive en mester i såvel de kinesiske skrifttegn, eftersom der er over 10.000 forskellige tegn, som at udføre fornem kalligrafi med de bløde pensler, der anvendes.
Vi sluttede vores rundtur af med nogle kolde i en lille kreativ café, hvor ejeren ikke selv solgte øl, men hun tilbød os at benytte sin café og så kunne vi købe øl hos nabokøbmanden. Fin stil