Selv om hovedtemaet i denne del af rejsen var ro og hygge, så var vi selvfølgelig nødt til at udforske Jeju. Vi lejede en scooter og så var racer-mussene klar 
Øen var som forventet super smuk. Vi skulle bare lige finde ud af, hvor de smukke steder var. Vi havde valgt at køre langs havet på den vestlige side af øen. Vi fandt dog hurtigt ud af, at kyststrækningen egentlig ikke var særlig imponerende. Øen bar virkelig præg af at have megen turisme, og mange grimme, tilfældige og hurtigt byggede bygninger var strøet ud langs kyststrækningen. Efter et par timer langs kysten besluttede vi os for at køre ind mod midten af øen. Det var som at træde ind i en anden verden. Her var ro, smukt smukt bakke- og bjerglandskab og en virkelig hyggelig landbrugsatmosfære.
Vi mødte denne “fætter” på vores vej i det ud i det blå. Hun var så stor, at jeg opdagede hende siddende på et vejskilt, selv om vi kørte forbi med ca. 50 km/t. Hun var vel omkring 15-17 cm fra ende til anden, og den største edderkop nogen af os nogensinde har set i naturen. Hendes ryg var fantastisk flot med store gule mønstre, men for at være ærlig, så var der ikke rigtig nogen af os, der havde modet til at flytte på hende, så vi kunne få et billede af det
Sådan dyrker man altså hvidløg. Vi havde ingen anelse om, hvordan de blev dyrket, men heldigvis kom vi forbi denne hvidløgsmark. Gamle kvinder sad på hug med en lille fastspændt pude på deres mås, og så blev der ellers trykket gamle hvidløg ned i den nyharvede jord. Nøj det må være hårdt for knæene. De blev nøje overvåget af en mand (mindede lidt om en slavepisker), således der ikke gik for megen snak i arbejdet. Vi fik tilladelse af manden til at tage et par billeder og komme tæt på de arbejdende kvinder. De var super søde og smilende, og de kiggede lige så undrende på os, som vi kiggede på dem. Jeg tror ikke det var hver dag, at de så høje europæere med langt lyst hår
En lokal specialitet. Tørret blæksprutte. Der var små boder over alt langs kysten, som solgte disse blæksprutter. Når man købte dem, blev de straks grillet, og så var det ellers bare velbekomme.
Man ser de sjoveste små underfundige ting på sin vej. Tag nu denne gravplads på billedet ovenover. Den var placeret ude midt i ingenting. Vi kørte gennem et meget øde og fint bjerglandskab. Pludselig så vi denne gravplads, som var rigtig fin og vedligeholdt, men der var ingenting i 10-15 km omkreds fra den lille gravplads. Mærkeligt men flot
Endnu en dejlig afsluttet med lokale lækkerier, god vino, musik og hygge. Nøj hvor var det rart at have sit eget lille “hjem” omend det kun var for 12 dage