Efter at have tilbagelagt 1 måned i Japan var rejsen i dette skønne og finurlige land ved at synge på sidste vers. Vi skulle dog lige et smut tilbage til Tokyo. Udover at aflevere vores lejebil og skulle flyve videre derfra, havde vi også besluttet at sende en masse baggage hjem. Så først et smut forbi posthuset – det blev til 20 kg. og en efterfølgende befriende fornemmelse af at blive en meget mere “light traveller”. Dernæst forbi den kinesiske ambassade og hente visum til Kina og pas. Og så var det tid til hygge inden afgang.

Vi havde snakket om at skulle tilbage til 45. etage på Hotel Ritz Carlton – ja, ja – fint skal det være

For vi skulle lige have et afskedsglas. Og selvom det lyder meget ekstravagant, så var det nu alligevel noget, der foregik i klipklappere og til samme pris som på en almindelig københavnsk café – og ja, de sidste kontanter skulle jo bruges på noget.

Og så var der den der helt vanvittige udsigt, man fik med i købet.

Mens jeg liiige på falderebet skulle ind og kigge lidt butikker i Tokyos gigantiske indkøbsmekka Tokyo Midtown, tog Morten en tur på bare tæer i den omkringliggende park. Mand og kvinde ikke helt enige om, hvordan de sidste timer skulle tilbringes

Den sidste nadver.