Kursen blev nu sat mod de japanske alper – vi trængte til et eller andet – var det mere natur, fred og ro eller?. Vi kunne ikke helt sætte ord på det behov, der var vokset i os begge. Men vi tænkte, at det måske handlede om at komme ud i vidderne, se langt og indånde noget landluft. Så vi planlagde at tage nogle dage i teltet på en campingplads ved foden af alperne.
Setting fejlede i princippet ikke noget – søen var smuk, manden ligeså meeeen, det var ikke helt, hvad vi trængte til eller ledte efter. Campingpladsens faciliteter var noget slidte og mangelfulde og roen sænkede sig ligesom ikke rigtig over os.
Vi havde valgt byen Hakuba, som er et stort skisportsted om vinteren og et vandremekka om sommeren. Efter natten i teltet ved søen og lidt hvileløs vandren rundt i byen samt morgenmad og morgengøgl ved byens skihopstadium, kunne vi mærke behovet igen. Det voksede mere og mere og nu blev det mere og mere tydeligt, hvad det drejede sig om.
YES! Indre uro og hvileløs vandren erstattet med det, vi havde brug for; et HJEM. Det var jo det, vi trængte til og dét, der gjorde, at vi på det tidspunkt var ved at plukke hovederne lidt af hinanden. En base, et hjem, et sted, fast grund under fødderne. Ikke mere flytten rundt, rejse teltet, tjekke ind på hotel, sove i bilen, pakke ind og ud, flytte sig, lede efter ly for natten. Vi trængte bare til at være hjemme. Man siger jo at rejse er at leve – og det er bestemt et både vidunderligt og skønt livskrydderi, der åbner ens øjne på mange måder, men det kan s… også være hårdt ikke at høre til nogen steder og ikke være hjemme.
Vi bookede en skøn træhytte for 4 nætter, pakkede ud og satte maden på bordet. Vi var hjemme for en stund
Vores hytte anes i midten af rækken af huse ud mod rismarkerne.
Her var der ro og plads til sjælelighed. Ikke flere oplevelser og nye indtryk, bare være.
Omgivelserne var lige i øjet – fred, ro og natur.
Efter nogle dage med ingenting på tapetet tog vi en dagsvandretur i bjergene omkring vores hytte. Man bruger skilifterne til at komme op i højderne og så vandre på toppen af bjergene. Genialt.
Frokost i det fri
Det kunne vi godt li’ det der
Dejlig beskrivelse