Tokyo kan byde på stor diversitet og et utal af seværdigheder. Vi havde valgt at bruge en uge i Tokyo. Både for at se nogle af seværdighederne, men også for at restituere i vores hjerner oven på alle de mange oplevelser i Fransk Polynesien. Vi havde simpelthen brug for at ligge i en god seng og slappe af uden for mange oplevelser. Derudover var der også lige en temmelig stor mængde af praktiske gøremål, som kun kunne ordnes ved brug af internet og computer.

Tokyo Tower. Det mindede utroligt meget om Eiffeltårnet og var selvfølgelig lige 10 m højere end Eiffeltårnet Udsigten fra Tokyo Tower kan man ikke klage over. Omfanget af den enorme by blev for første gang gjort klart oppe i højderne.

Pludselig havde vi fået forvildet os op i 250 m højde i en af de helt store skyskrabere. Vi skulle bare lige teste, hvor højt vi kunne komme op i bygningen. Uden rigtig at ane det, så stod vi nu i foyeren til Ritz Hotel. Der stod vi i klipklappere og t-shirt og gloede på et overflødighedshorn af et hotel. Som erfarne rejsende lod vi hæmningerne hænge derhjemme og gik kækt over til hotelpersonalet for at spørge, om vi måtte tage en rundtur i deres fantastiske restaurant. Det måtte vi Til vores overraskelse, var priserne på diverse menukort ganske rimelige og mindede mest af alt om priserne på en dansk cafe. Dog vil vi lige nævne, at man kunne købe en burger til 1300 kr. Vildt. Den bestod også af Kobe kød, trøfler og foie gras. Men den skal f…. være god for at give så mange penge for en burger. Vi prøvede den desværre ikke

Det var vist tæt på, at vi var ved at få en følgesvend på resten af vores rejse. Jannie var i hvert fald tæt på at købe denne søde lille hårbold af en hund. Den blev straks døbt Paddington. Flere steder fandt vi dyrehandler med glasbure, hvori der sad diverse nuttede hundehvalpe. Vi syntes, at det var lidt synd, at de skulle sidde der i glasburene, men der er vist en temmelig stor industri i at sælge små kæledyr til de lokale japanere.

En fordom bliver opfyldt Japanere elsker krimskrams og gejl. Her står vi i en butik, der udelukkende sælger covere til Iphones. Butikken var enorm, og billedet viser kun 1/4 af størrelsen.

Fra gammel tradition til højteknologi.

Tokyos svar på Times Square. Om aftenen lukkes gaderne, og der er folk over alt. Blinken og larm var der nok af. Vi har på fornemmelsen at japanere godt kan lide lidt larm. Ligemeget hvor man bevæger sig, så er der noget, der bimler, ringer eller på anden måde larmer.

Mad kan de altså finde ud af i japanmandens-land. Som alle andre steder i verden, så gælder det om at finde de steder, hvor de lokale går hen. Det gjorde vi også her, og ud over det var en kulinarisk oplevelse, så var det også en sjov og sær oplevelse. Mens vi sad og stegte vores bestilte retter, afholdte en af kokkene en form for aktion, hvor man kunne byde på nogle retter. Vi tror i hvert fald, at det var det, der foregik. Vi fattede ikke en krone af det de sagde, så det er gætterier fra vores side

Så blev det tid til at komme i højderne igen. Dette er regeringsbygningen, og man kunne få lov at komme gratis op i 212 m for at nyde udsigten. Bygningen var vel i alt ca. 300 m høj og noget større end Christiansborg

Når man hedder Morten Buch, så er det et absolut must at komme op i verdens næsthøjeste bygning, når den nu ligger få kilometer fra, hvor man bor. Med sine 634 m var det virkelig en oplevelse at stå ved siden af dette enorme bygningsværk.

Vejret var perfekt og sigten god. I 450 m højde kunne vi endelig se, hvordan der var plads til mase 36 millioner mennesker ind i en by. Lige meget hvilken retning vi kiggede, var der endeløse rækker af bygninger.

Jeg har lidt på fornemmelsen at min kære livspartner ikke delte min entusiasme for højder