Med god vind i sejlene tog vi en pause fra Nuku Hiva og sejlede ca. 70 km mod syd til øen, Ua Pou. Under sejladserne var der god tid til at pleje sig selv og parforholdet. Når sejlene var sat, var der kun styrmandsopgaven, som skulle løses. Der blev lavet vagtskemaer, og når man ikke styrede, så var der tid til at snakke, hygge, læse og kramme Det lyder måske spøjst at nævne dette, men når man er 8 personer så tæt sammen på en båd, så er parforholdet sat lidt på standby, da man for det første stort set aldrig er alene, og for det andet ikke vil være det irriterende kærestepar, som klistrer sig op ad hinanden hele tiden. Vi syntes selv, at både vi og de andre par på båden løste denne udfordring til UG.

Ja det er svært at blive ved at skrive det, men øen var virkelig fantastisk smuk og unik.

Også på denne ø kunne de finde ud af det med flotte solnedgange

Hver eneste gang vi kom til et nyt sted, så vi nyt og spændende dyreliv på vores dykkerture. Det faldt tilfældigvis sådan ud, at jeg på Ua Pou skulle dykke mit dyk nr. 100. Jeg må have været en flink dykker, for naturen besluttede sig for at give os et helt specielt dyk nr. 100. Nedenfor kan I se oplevelsen

Tak til dykkerguden for denne specielle og sjældne oplevelse, som vi fik lov at nyde i over 30 minutter, da de gode eagle-rays blev ved med at cirkle omkring os.