Så blev det tid til genforsyninger, hvorfor vi lagde kursen mod Nuku Hiva, som er den største ø i Marquesas-øgruppen. Vi brugte en del dage på at sejle rundt til nogle fantastiske bugte på Nuku Hiva (se senere indlæg), men også øens største by, Taiohae, blev besøgt over flere omgange af hensyn til genforsyning af diverse varer. Her er første etape af vores eventyr på Nuku Hiva

En af de sjældne stunder, hvor vi nødt til at tage en regnjakke på. Normal beklædning for os på båden var for mænd = underbukser og for kvinder = bikini. Det var meget befriende at være så uafhængig af tøj. Det blev helt mærkeligt at skulle have shorts og t-shirt på, når vi var nødt til at gå i havn for at genforsyne.

Det lokale frugtmarked. Vi har måtte konstatere, at det virkelig er luksus, at vi i Danmark har store dejlige supermarkeder med lange åbningstider. Ofte oplevede vi, at der var varegrupper (mælk, æg, kød, havregryn osv.), som var helt udsolgt (eller simpelthen ikke kunne fås). Først når forsyningsskibet kom til øen, kunne man være heldig at få fingrene i disse varer. Jeg skal dog være den første til her at nævne, at vi på ingen måde led nød Især de dejlige tøser ombord på Orbit havde en fantastisk evne til at få kreeret de lækreste ting ud af de madvarer, vi kunne få.

Vores indkøb placeret ved vores faste tilholdssted i Taiohae. Denne lille snackbar var stort set det eneste sted under hele vores 2 måneders rejse, hvor man kunne få internet, der bare virkede en lille smule. Her var et virvar af sejlere med alverdens fancy IT-udstyr. Det var sjovt at se, hvordan folk på skift sad og rev håret ud hovedet over den manglende internetforbindelse. Vi erkender også, at det kan være noget frustrerende at skulle bruge 2 timer på at komme på sin internet-bank for at ordne tvungne pengesager. Sådan er livet på disse øer, og tempoet var et helt andet. Det virkede meget som om, at befolkningen tog en dag af gangen.  Det kan være godt og skidt. Vi skal ikke dømme, men vi konstaterede, at det i længden ikke ville være noget for os.

Det var ikke usædvanligt at se især mænd sidde i grupper og hygge, spille musik og synge. Det var super hyggeligt, men man fik også fornemmelsen af, at de ikke havde så meget andet at tage sig til.

Vi havde ikke nogen skibshund på Orbit, men dette lille firben gemte sig på skibet under hele vores togt. Her er det en af de sjældne gange, hvor det valgte at gøre os selskab

Ved indsejlingen til den bugt, hvor Taiohei lå i, var der et perfekt dykkerspot. Her holdte en flok hammerhajer til. Hammerhajerne var ikke sky og cirklede omkring på bunden, hvilket gav os omkring 25-30 minutter til at studere de fantastiske dyr på helt tæt hold, inden vi var nødt til at stige op fra de ca. 30 m dybde.

Vores selvopfundne undervands-signal for hammerhajer

Ikke et af de værste dyk

Har vi nævnt, at vi spiste godt Muslinger, hvidløgsbrød, friturestegte rødbeder, fiskesovs og spinatsalat. AMME NAMME NAM